Fredagsbrev

Århus Friskole d. 17. november 2006


 

Blå Gruppe

Jeg tager 1. modul af praktiklærer-

uddannelsen de næste 2 uger (uge 47 og 48).

Signe – læreruddannet med linjefag i bl.a  billedkunst og dansk – er min vikar.

Jeg har planlagt de 2 uger med hende.

Hun har tlf. 86209528.

Ta’ godt imod Signe!

 

3. klasse matematik: Vi er kommet til s. 50.

Tabel: 8-tabellen.

Hilsen fra Anette

 

Afspadsering og kursus

Jeg afspadserer mandag, tirsdag og onsdag i uge 47. I uge 48 er jeg på kursus onsdag, torsdag og fredag. Der er ingen vikar, så morgenholdene møder senere.

Venlig hilsen Ingrid

 

Julefrokost

Personalet holder julefrokost den 15-12. Derfor lukker skolen og SFO kl. 12 denne dag.

Tirsdag den 19. december holder SFO normalt åben til kl. 16.30.

 

Juleværksteder – ”jobannonce”

Traditionen tro er al almindelig undervisning suspenderet op til jul med undtagelse af morgentimerne. Juleværkstederne starter fredag den 8. december og kører til og med mandag den 18. december.

Vi har i den forbindelse brug for mange ekstra hænder. Har du tid og lyst til at komme et par dage og hjælpe, vil vi være meget glade.

Hanne