Fredagsbrev

Århus Friskole d. 01. december 2006


 

Skak VM på Århus Friskole

Fredag d. 24. afholdtes der verdensmesterskaber i skak på skolen med enorm succes, både deltager - og tilskuermæssigt. 28 fremragende hjerner, fordelt fra børnehaveklasse til niende klasse,  udfordrede hinanden i kongernes spil. Koncentrerede ansigter stirrede indædt ned i skakbrættets hemmeligheder, der blev lagt strategiske fælder, bidt negle og lavet afgørende træk. Fra start kørte der ni spil ved siden af hinanden og bag spillerne stod kloge tilskuere og hviskede deres endnu mere kloge meninger til hinanden. Der var en fremragende stemning og hvor var det hyggeligt at se store spille mod små. I to nervepirrende semifinaler slog Lukas (5) – Frederik (9) og Marius (3) slog Frederik (3) – 3. klasse er lige nu skolens skakklasse nr. 1.

Efter et hav af spændende kampe, mødtes Lukas og Marius så i en finale, der på mange måder lignede en anden stor kamp i 1972 mellem Bobby Fischer og Boris Spassky – den på Island. Slaget bølgede frem og tilbage, startende med Marius som den aggressive, der dog i den sidste ende blev knust af Lukas`s koldblodige modangreb. Tillykke til Lukas for den første stormester titel i Fri Skolens historie.  En flot finale efter en rigtig flot og sjov skak eftermiddag på skolen.

Et lille ønske kunne være lidt flere piger med i turneringen næste gang, der var 4 super seje piger der havde tilmeldt sig, to af dem, Victoria (2) og Ollie (8) gik i øvrigt videre til ottendedels finalerne – godt gået piger. Vi er mange der allerede ser frem til næste års turnering. Man kan se billeder fra turneringen på skolens hjemmeside.

Skakmat fra Asger, Thomas og Mathias

 

SFO den 15-12-2006

Da nogle forældre har problemer med pasning af deres børn fredag den 15/12 (hvor personalet holder julefrokost) har vi besluttet at hyre en vikar, til at holde åben i SFO. Vi beder om tilmelding fra de børn, som kommer i SFO den 15/12, senest fredag den 8. december – og kun fra de børn, som har et reelt behov for pasning.

Hilsen SFO

 

Hvem vil ha’ et klaver?

Du må gerne få et klaver, hvis du selv afhenter det. Klaverets stand er rimelig. Kontakt kontoret snarest!

 

Smykkeværksted

Jeg vil gerne opfordre alle de, som evt. ligger inde med en masse perler, vedhæng, knapper, gl. smykker osv. til at rydde op i deres gamle smykkeskrin.

Vi modtager meget gerne jeres aflagte smykketing til vores smykkeværksted.

Marianne

 

Til forældrene i børnehaveklassen

Husk at tjekke jeres mail. Betaling til teatertur senest mandag den 4/12 i kuvert med navn på til Claus eller Charlotte.

Venlig hilsen Charlotte

 

 

 

 

 

 

 

 

Keramik

Udstilling & salg

Lørdag d. 2. dec. Kl. 11 – 17 &

søndag d. 3. dec. Kl. 11 -17 i

Himmelrummet

Bofællesskabet Klokkehøjen

Råhøjvænget 5, Stautrup

Keramiker Susanne Bidstrup