Fredagsbrev

Århus Friskole d.07. marts 2008


 

 

 

Åbent Hus

 

POMPdeLUX børnetøj
Sara (Sille og Luccas mor) holder åbent hus, hvor man kan købe børnetøj fra POMPdeLUX i str. 2-12 år. Lørdag d. 15. Marts kl 10-14
Ormslevbakken 3 i Ormslev – meld jer til på 24 249 249

 

Barnevogn mv. købes..

”Vi skal føde om ca. 3 uger og mangler en barnevogn i god stand og med stort liggemål. Er der nogen der har sådan en til salg?

Evt. også et puslebord og et liftnet?

 

Hilsen Hans Martin og Lene (Hanibal i 0. kl.)

TLF. 86986847 eller mail: lene@rytmetoget.dk

 

Hjælp!

Lasses (2. klasse) vinterstøvler ”Kangaroos” sorte med velcrolukning str. 38 er væk. De stod i skohylden i blå. Har nogen ved en fejl taget de forkerte med hjem, der står enu et par magen til str. 37!!

Mvh Lasse mor Anne Marie tlf. 86146462

 

 

 Efterlysning:
Liva fra BH. KL. glemte før vinterferien sit
patisanertørklæde (lyserøde ala forvasket med rød mønster)
på sin knage i gul fællesrum - efter vinterferien har vi
ikke kunne finde det nogle steder

 

 

 

...overhovedet.
Har nogen ved en set det ? eller ved en fejl fået det med hjem, der er navn på
i form at et hvidt mærke med rød skrift - liva pedersen 
Liva vil rigtig gerne have det tilbage - det var en fødselsdagsgave !
KH Liva fra BH. KL.

 

SFO

 

DER ER BØRNESÅR I SFO!

 

Der er rigtig mange med lus i fritteren. Vask hver 3. dag med masser af balsam. Kæm i mindst et kvarter, så forhindres lusene i at formere sig.

Vi forventer at ALLE bliver kæmmet i påskeferien, så vi er FULDSTÆNDIG LUSEFRI når vi møder efter påske!

 

Hilsen SFO

 

Tung er stoppet på skolen. Indtil videre er Søren og Mia vikar i hans stilling.

 

 

2. KLASSE

Konsultationer mandag og tirsdag d. 10. og 11. marts

Anette

 

BLÅ

Anette er på kursus torsdag d. 13. Maja Grundtvig er vikar.

Sprogbrug blandt børn og unge  - mellem fornyelse og forargelse.

 

Når man sætter sig ned i børnehøjde oplever man en til tider barsk og ond tone blande sig i børn og unges sprog. Omgangstonen er undertiden hensynsløs og ordvalget er brutalt. Hvad er forklaringen – er det en fase, som skal gennemleves, er det mediernes påvirkning, større og ældre børn, eller hvor skal vi finde forklaringen?

 

Jeg vil gerne invitere til en dialog om børn og sprog – hvad er myter, hvad er realitet, hvad er forstokkede gamle voksnes manglende indlevelse i børns virkelig, og hvor skal vi som voksne gå ind og tage ansvar for tonen blandt børn og børn i mellem og blandt voksne og børn.

 

Inden for de seneste har der langsomt sneget sig en rå og ofte ubarmhjertig tone ind i børns sprog. Den indbyrdes hårde tone, og det barske omgangssprog synes at blive stadig hyppigere. Meningerne er delte. Nogle mener at sproget udvikles og fornyes af børn og unge – andre mener at voksne må og skal sætte rammerne for sprogets anvendelse.

 

Jeg vil invitere jer ind i begge universer og håber at det vil vække stof til eftertanke og dialog.

 

Børn og unge som sprogfornyere:

Unges sprog er den motor, der driver sprogets udvikling. Det er børn og unge, der inddrager nye betydninger, laver nye ord, justerer udtalen og ændrer grammatikken.
Tiden har vist, at det sprog, der i dag tales af de unge, om 30 år vil være godt dansk for de midaldrende. Ud fra dette grundsyn er der ingen grund til at synge klagesange over unges sløsede sprog. Forargelsen synes at kunne spores helt tilbage til Kong Hammurapis tid i Babylon for 4000 år siden. Dengang sagde de ældre generationer også, at unge sjuskede gevaldigt med sproget og ikke respekterede kulturen. I stedet blev de tiltrukket af vulgær populærkultur, og det betyder nationens undergang – sagde man.

I dette perspektiv er det altså en skrøne, når man påstår, at sproget skulle være særligt forrået eller forfladiget i forhold til tidligere tiders ungdomssprog.

 

Kommer du i aften?"
"Nej, jeg skal lave dansk stil."
"Nederen!"

 

De unge leger med ordenes betydning og skaber nye, ofte meget billedlige udtryk. Nederen er

f.eks. på linje med udtrykket æderen, som betyder at være vildt sulten, eller flækkeren, som betyder, at noget er så sjovt, at man smiler helt op til ørene. De her udtryk holder måske ikke evigt, men det danske sprog bliver ikke fattigere, fordi de unge holder op med at bruge udtryk som i fjor (sidste år) De gamle gloser udgår til fordel for mere tidssvarende ord

Forargelsen synes altså at opstå, fordi der er forskel på de unges og de ældre generationers normer.

 

Så er det bare fordi nutidens voksne har glemt, at de selv gik rundt og sagde ord, der dengang provokerede deres forældre, lærere og pædagoger – at vi i dag synes at sprog er råt og brutalt? Ensretter vi sproget og laver unødige regler, hvis vi griber ind?

 

Sproget skaber verden – så hvordan vil vi gerne have at vores verden skal se ud?

Verden skaber sproget, og sproget skaber verden, og hvis man lukker grimme ord ud i det fælles, sproglige miljø, kommer fællesskabet til at stinke af det. Derfor er det vigtigt, at forældre, lærere og pædagoger tør træde i karakter og hjælpe børn med at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Selvfølgelig er det vigtigt, at unge har deres eget sprog, men udviser man ligegyldighed overfor, hvordan børn og unge taler til hinanden, efterlader man dem så ikke i et pædagogisk vakuum af meningsløshed?

 

Selvfølgelig kan det være svært for unge at provokere, når også voksne har lært at sige motherfucker. Derfor er der nogen, som griber til ekstremer for at få opmærksomhed, men er det ikke en fordummende måde at udtrykke sig på? Hvis voksne er ligeglade med børnenes sprog, er der jo ikke nogen at provokere, og alt hvad der hedder opdragelse og pædagogik forsvinder.

Børn benytter idag vendinger fra de mørkeste bodegaer - f.eks.: "luk røven” – ”fuck dig” eller den endnu mere onde vending, som man ofte hører: "Der er da bare synd for dig". Også det lille ondskabsfulde: "Og...?" efterfulgt af tavshed og et stirrende blik er stærkt brugt. Omgangs tonen tyder på en form for respektløshed.

 

Udfra dette syn er det altså ikke blot et led i børns udvikling og et spørgsmål om fornyelse og nyskabelse af sproget, at børn og unge taler som de gør. Der er tale om andre faktorer, blandt andet indflydelse fra f.eks. medier, film, musik - og at det er trendy og "sejt" at turde sige grimme ord. I dag er det dog langt fra forældrene der alene socialiserer børn og unge til den virkelighed, som de er en del af - den sproglige påvirkning, der sker fra medierne, - og andre børn er antageligvis langt større, end den påvirkning børnene får fra forældrene og andre voksne.

Medierne har lagt et sprogligt niveau, hvor det er "sejt" at snuppe andre af, sige sin uforbeholdne og frem for alt ærlige mening uden hensyntagen til modtageren af budskabet. Et godt eksempel på dette kunne være X-faktor bølgens hensynsløse kommunikation og direkte taleform. I voksenverdenen er sproget altså også blevet hurtigere og mere kontant, og det smitter af på børnene. Det betyder at den hårde omgangsform er blevet stueren. Det gælder om at være sej, og så er det ligegyldigt, hvad man siger.

Ærlighed i små og veldoserede mængder er som regel at foretrække blandt mennesker, men hensynsløs og hudløs ærlighed kan virke sårende og rå på omgivelserne. Og netop børns grænseløse hang til at sige deres ærlige og uforbeholdne mening om hinandens væremåde, opførsel eller beklædning, er kilde til meget ked-af-det-hed.

 

Uanset hvilket grundsyn vi abonnerer på skal vi tage stilling til, hvad vi mener – hvilken holdning vi har til børnesprog.  Vi må spørge os selv:

 

·         Hvad skal vi altid gribe ind overfor?

·         Hvilke krav skal vi altid fastholde, hvad skal vi til enhver tid påtale?

·         I hvilke sammenhænge er det relevant at lade børn og unge eksperimentere for sig selv?

 

Når børn kan forstå og gennemskue meningen med de sproglige krav, der stilles, kan de forholde sig til dem. Dette fordrer, at den voksne selv helt og fuldt går ind for kravene og således ikke sender dobbelttydige signaler. Børn bliver trygge, når de oplever voksne som 'hele mennesker', der stiller krav og samarbejder med børnene om brugbare 'spilleregler'. Men der skal vejledes, forklares og markeres, når barnet ikke 'spiller med'.

At træde tydeligt frem for børn har det dobbelte formål at gøre børn fri og selvstændige, samt at lære dem de sociale kompetencer-, der gør det muligt for andre at trives med den adfærd, de har.

 

Overvej følgende forhold:

·         Tal og opfører du dig, som du ønsker børn skal være og tale.

·         Registrer selv, hvad du synes, er en ok 'tone'.

·         Fortæl barnet, hvordan du har det med dets sprog.

·         Lyt til barnets mening bag budskabet, 'hvad vil han/hun fortælle dig med sin adfærd'?

·         Overvej om det i det konkrete tilfælde mere er dig selv og dine grænser der skal ændres.

 

God weekend!

 

Sascha Qvortrup