Fredagsbrev

Århus Friskole d.04. april 2008


 


3. klasse:
Vi har engelsk på mandag fra 12.30- 14. Husk begge jeres engelskbøger og penalhus.
Hilsen fra Anette

VIRKSOMHEDSBESØG
Mens 3. og 4. klasse var i praktik, tog 2. klasse på virksomhedsbesøg. Vi besøgte Gedved Seminarium, Gøglerskolen og Arla.
Her skriver 3 af børnene lidt om vores besøg:

Gøglerskolen
Vi kørte hen til Gøglerskolen i den røde bus. Vi blev delt op i et pigehold og et drengehold. Pigerne skulle starte med at jonglere, og drengene skulle starte med at lave akrobatik. Da der var gået ca. en halv time byttede vi, og da vi så var færdige med det, skulle vi alle sammen lege lege, og da vi så var færdige med det, skulle vi sige farvel. Min bedste oplevelse på Gøglerskolen var, da vi skulle lave akrobatik.
Anna 2. klasse

Gedved Seminarium
Mig og min klasse tog afsted klokken 9 om morgenen. Da vi kom hen til seminariet, var der meget sne, så vi legede sneboldkamp, pigerne mod drengene, det var sjovt. Vi fik en rundvisning, hvor vi så keramikværkstedet, træværkstedet, salen, musikrummet, men det var i teaterrummet der var mange sjove ting. Man kunne klæde sig ud som detektiv, fine damer og heste, alt sammen sjovt. Da vi havde været i teaterrummet skulle vi have noget mad i deres kantine, vi fik pasta med kødsovs, det smagte OK. Da vi havde spist skulle vi hjem, og da vi var komet tilbage på skolen blev jeg hentet, og omkring 10 timer

 

 

efter var dagen slut, og det er denne historie også.
Ayshan 2. klasse

Arla Foods
Mælken smagte godt, og det var sjovt at være på fabrikken. Vi smagte også youghurt, der var mange slags. Det var også sjovt at se filmen med ham der Pede!!! Jo, jo, jo!
Arla laver mælk, smør og fløde. Der er meget stramme regler på Arla.
Lasse 2. klasse

 

 

Til 4. klasse!

Det er lang tid siden, I har lavet hjemmemat, nu begynder vi igen med siderne 38- 42 ( minus s. 41) i Faktor 4B.
De fleste af jer er rigtig godt i gang og mangler måske en side eller 2.
God arbejdslyst!

Fra Anette

 

Rettelse til indkaldelse til generalforsamling

I indkaldelsen står, at der ingen valg er af tilsynsførende. Lars Kold er på valg.

 

 

Nyansættelse

Pr. 1. april er ansat Jan Rosted Sørensen som støttepædagog om formiddagen for et barn i børnehaveklassen.

 


 

Kære Forælder

Fredag den 18. april (Store bededag) har Familier med kræftramte børn sikret sig teltet til Cirkus Arenas 2008 forestilling. Det er naturligvis ment som en oplevelse for de kræftramte børn, men vi kan ikke selv fylde hele teltet og oplevelsen bliver unægtelig mere intens, når der er tilskuere på alle pladser.

Derfor vil vi gerne dele oplevelsen med andre skolebørn i Århus og vi sælger restbilletterne til 75 kroner/stk.

Sådan gør du

Følg linket herunder og læs om hvordan du tilmelder dig og din familie til arrangementet på vores hjemmeside via dette link:

 

http://www.familier-med-kraeftramte-boern.dk/om-foreningen/seneste-nyt/cirkus-arena-2008.aspx

 

Her skal du blandt andet hente en tilmeldingsblanket, som du skal indsende til os, via e-mail, brev eller fax.

 

På gensyn

Familier med kræftramte børn

 

Tilmelding:

Tilmelding til hele arrangementet i Cirkus ARENA sker ved at udfylde og indsende tilmeldingsblanketten til Familier med kræftramte børns sekretariat senest fredag den 11. april.

Vi skal samtidig bede om indbetaling af et gavebeløb til Familier med kræftramte børn på giro, reg. nr. 4665, konto nr. 0016423130, mrk. Cirkus ARENA, svarende til kr. 75,- pr. tilmeldt deltager. Beløbet kan naturligvis betales via netbank.

 

Når tilmelding og betaling er registreret hos Foreningens Sekretariat, fremsendes adgangsbil­letter, praktiske oplysninger m.v. til deltagerne et par dage før arrangementet.

Billetter skal medbringes og fremvises ved indgangen til Cirkus ARENA.

Der er masser af plads i teltet, så ingen behøver holde sig tilbage. Dog skal vi som altid i forbindelse med Foreningens arrangementer minde om, at deltagelse af personer, der udgør en smitterisiko overfor børn i kræftbehandling, som bekendt ikke er sær­ligt hensigtsmæssigt.

Derfor!

Udfyld allerede i dag vedheftede tilmeldingsblanket og send den til Foreningens Sekretariat omgående. Vi kan oplyse, at de først tilmeldte, vil få tildelt de bedste pladser i cirkusteltet!

Vi håber, rigtig mange vil tilmelde sig arrangementet og få en uforglemmelig oplevelse i sam­vær med andre medlemmer fra og venner af Familier med kræftramte børn.

Mange hilsener og på festligt gensyn i teltet,

 

Familier med kræftramte børn



 


Tilmeldingsblanket - Cirkus ARENA i Århus

Ja tak!

Vi tilmelder os hermed til arrangementet hos Cirkus ARENA fredag den 18. april i Århus.

Vi glæder os allerede til at deltage!

 

Vi har læst og forstået afsnittet om, at deltagelse kun er for personer, der ikke udgør nogen smitterisiko for børn i kræftbehandling.

 

Vi kommer: (påfør antal)

 

Antal børn                                                                         ______________

 

Antal voksne – forældre/bedsteforældre                                   ______________

Antal deltagere i alt:                                                                        _____________

 

Vi har indbetalt et gavebeløb på giro, reg. nr. 4665, konto nr. 0016423130,

mrk. Cirkus ARENA, svarende til kr. 75,- pr. deltager                                                                                                                                              – eller i alt kr. _____________

 

For at lette Sekretariatets administration, har vi ledsaget indbetalingen med vores telefonnummer

 

Tlf.: ______________________________

 

Navn: ______________________________________________________________________

 

Adresse: ____________________________________________________________________

 

Postnr.: ________________ By: _________________________________________________

 

 

HUSK! – Både tilmelding og betaling sendes hurtigst muligt

og senest fredag den 11. april til Foreningens Sekretariat.

Husk at medsende alle ønskede oplysninger, hvis du mailer tilmeldingen.

 

 

Familier med kræftramte børn

Århusvej 51, Postboks 30, 8643 Ans By