Fredagsbrev

Århus Friskole d. 28. august 2009


 

FESTUGEOPTOG OG FESTUGEVÆRKSTEDER

I næste uge står der festuge på skoleskemaet.

Værksteder:

Lille Gul har egne værksteder, mens Blå, Rød og St. Gul har meldt sig på et af følgende fantastiske værksteder:

Dans, tromme, blæs ( medbring gerne eget horn), jonglering ( medbring egen diabolo) og stylter.

Alle hold får også mulighed for at lave deres egen unikke hat på hatteværkstedet.

Alle klasser har morgentime 8. 40- 9. 25 med klasselærerne. Værkstedstiden begynder 9. 40 med sang i salen for alle og slutter kl. 14.

I år har vi æren af at have den cubanske gruppe Los Reyes Del Tambor som super gæstelærere hele ugen. De 2 kvinder og 9 mænd underviser i både cubansk dans, sang og tromme hver dag på musikholdene, og det bliver rigtig godt- vi glæder os meget!!

 

Rød og St. Gul møder 8. 40- 14, der er ingen ekstradansk om morgenen.

Blå Gruppe møder 8. 40- 14, i Blå er der ekstradansk om morgenen!

 

Optog:

I år får optoget et cubansk islæt.

Vores farver er igen: Gul, orange og rød!

På fredag bliver alle børnene på skolen. Vi følges ad ind til Ryesgade ved biografen, hvor vi begynder optoget kl. 15. Vi går gennem gågaden og ender ved St. Torv, hvor vi traditionen tro laver en musikalsk danseforestilling krydret med diaboloshow.

Vi regner med, at være færdige kl. 16.

Børnene i Lille Gul og Blå skal sige til deres klasselærer, når de tager hjem med deres forældre. Lærerne står i nærheden af skolens bus.

 

Hilsen lærerne

 


HØSTIVAL 2009


 

STORE SCENE:

KL. 13.00: 8. KLASSE ÅBNER MED SAMBA

KL. 13.20: LILLEGUL

KL. 13.40: 2. KLASSE

KL. 13.50: 3. KLASSE

KL. 14.05: 4. KLASSE

KL. 14.30: MEK PEK & HABBASUTTERNE

KL. 15.20: 5. KLASSE

KL. 15.35: 6. KLASSE

KL. 15.50: 7. KLASSE

KL. 16.10: 8. + 9. KLASSE-BAND KL. 16.45: LOS REYES DEL TAMBOR (CUBA)

KL. 17.30: ÅRHUS FRISKOLES BIGBAND

KL. 17.45: GAMLE BIGBAND

 

KL. 18.00: GAMLE 9. KLASSE-BAND

 

KL. 18.25: LÆRERBAND

KL. 18.55: TURN IT LOOSE

KL. 19.40: THOMAS WARBERG STAND-UP

KL. 20.00: HAPPYHED

KL. 20.30: ASBJØRN TOFTDAHL & BAND

KL. 21.00: ELEFANATIC KL. 22.00: TAK FOR I DAG

BLÅ SCENE:

KL. 15.00: BOSSA JAM

KL. 16.00: KARL KOLIND BAND

KL. 17.00: LEED

KL. 18.00: SPISE PAUSE

KL. 19.00: PEACE

KL. 20.00: BLUES MED MARTIN VOLLERTSEN

 

 

Los Reyes del Tambor tog Bispetorv med storm

 

Torsdag aften kogte Bispetorv næsten over, da Los Reyes del Tambor først spillede sammen med BliGlad, derefter

overtog scenen og gav publikum to numre, hvor de foldede sig helt ud

af Asger Muurholm

 

Teltet på Klostertorv nærmest dampede af sved, da de 11 cubanere torsdag aften kom ind på scenen og spillede sammen med BliGlad i nummeret

"Kærlighed til folket". Mayla Gonzales, forsanger og danser i gruppen sang første vers på formfuldendt dansk. Nummeret har hun lært hjemme i køkkenet,

hvor hun har lyttet til BliGlads første CD, hundredvis af gange, mens hun gør rent og laver mad. CD-en har hun fået af Kasper Brink, der er trommeslager i 

BliGlad og gammel elev på Friskolen. Da Erik Westberg og Eva Kruse senere besøgte Los Reyes del Tambor opdagede de, at Mayla kunne synge mange af numrene

fra CD-en. Det krævede lige lidt overtalelse fra Erik og Eva at få Mayla til at tage forsangerrollen og synge det kendte BliGlad nummer. Publikum kvitterede med jubel og

høje klapsalver på Klostertorv torsdag aften.

Klapsalverne blev endnu kraftigere, da Los Reyes spillede to af deres egne numre - så der er virkelig noget at glæde sig til på lørdag til Høstival, hvor rumbamestrene optræder klokken 17.

 

 

Fredag aften spiller Los Reyes del Tambor klokken 21 i Matilde Fibrigers Have overfor Café Casablanca. Lørdag aften spiller gruppen klokken 22 foran Musikhuset.

 

 

 

 

 

 

Husk Høstival d. 29/8 kl. 13 – 22.

 

Høstival er en fed fest, men det er også en skoledag. Alle møder op for at opleve Friskolens ånd og festtradition, og ikke mindst støtte 8. Klasse som tjener penge til deres 8. Klassestur ved dette enestående arrangement. Det er vigtigt at man møder til tiden (kl. 13.00) så man er klar til at gå på scenen når det bliver ens tur.

 

Alkoholpolitik til Høstfest: Skolens elever, samt gæster som også går i grundskolen, må ikke drikke alkohol til festen. Det er vigtigt at både elever og forældre bakker op og hjælper til med dette J.   

 

Lærerne.