Fredagsbrev

 

Århus Friskole d. 29. januar 2010

 

 

 

Endnu en uge med sne - og glat er det også. Vi har forsøgt os med salt de sidste par uger, men nu er der endeligt smidt et halvt ton sand i skolegård og parkeringsplads J

 

I denne uge kan du bl.a. læse om…

 

·       Blå gruppes animationsprojekt.

·       Pædagogisk døgn.

·       Klasselærere 2010/2011

·       NYE SKEMAER fra påskeferien og frem.

 

 

 

 

Blå Gruppe laver animationsfilm

I denne tid har Blå Gruppe travlt med at lave animationsfilm.
Vi har set alle de gode gamle animationsfilm, som bl.a. nuværende Store Gul og Rød har lavet, OG VI HAR NYDT DEM!
Når Blås film er færdige, vil vi selvfølgelig vise dem for hele skolen, OG I KAN GLÆDE JER!
Her fortæller 4 børn fra 4. klasse hvad de er i gang med, de har skrevet  lidt om deres figurer, baggrunde og handling.

Hilsen Blå

 


De vigtigste figurer i vores film, der hedder Mouse Movie

 

Kat, mus og rotte

 

Kat:

Den hedder Sofie. Hun har spidse ører. Hun er gul og har brune striber. Hun har grønne øjne.

Hun har endnu ikke udviklet nogle særlige evner. Hun spiser Bulder.

 

Mus:

Der er seks mus i alt. Min hedder Bulder, han er lille og bliver til sidst tyk og spist af katten. Bulder spiser hele tiden, han spiser osteskatten. Bulder er brun og har næsten store ører.

 

Rotten:

Han hedder Florat. Han er tynd og grå. Han er også høj. Han har hovedrollen. Han prøver at stjæle osteskatten.

 

Marcus, 4. klasse

 

 

Ib og støvsugeren.

 

Ib og støvsugeren handler om en nullermand, som bor under en seng på et værelse. Der bor han sammen med sin familie. En dag kommer der en støvsuger og støvsuger moren og faren op. Ib er alene i verden. Der kommer nogle store bøller, som mobber Ib, men så kommer støvsugeren igen, og denne gang besvimer Ib, og støvsugeren når at tage bøllerne.

Pludselig kommer der en rotte ud af væggen. Han tager Ib med ned i kloakken. Der har de en lille samtale og de bliver gode venner. Rotten som faktisk hedder Oliver viser ham en sprække i væggen og så klatrer han ind i den. Ib er helt alene og pludselig kommer støvsugeren igen og denne gang bliver han støvsuget op. Han lander inde i støvsugerposen og dér finder han sin mor og sin far og får en masse nye venner.

 

Ayshan 4. klasse

 

 

Nærkontakt

Min tegnefilm handler om rummet. Nogle af mine figurer kommer fra rummet. De er Marsmænd og Marsdamer. Det er en familie på 4 personer. En mor, en far og en storesøster og en lillebror. Der er også en menneskedreng med i filmen.

I starten af filmen siger moren til søsteren, at hun gerne vil have at søsteren skal købe ind. Søsteren siger farvel og går op i ufoen og flyver væk. Da hun flyver får hun motorstop. Ufoen falder og falder. Til sidst ser hun den blå planet. Det er Jorden. Hun nødlander på planeten i en have. Der er en dreng, som leger i haven med en bold. Han bliver forskrækket, men også lidt overrasket. Han går ind i ufoen. Han ser at storesøsteren ligge på gulvet. Hun er besvimet. Han sætter sig ved siden af hende. Pludselig slår hun sine øjne op. Han rejser sig op og går hen mod styresystemet. Han trykker på knapperne. Pludselig letter den. Den flyver op i rummet. Pigen ser indkøbscenteret. De stopper ufoen. Pigen går ud af ufoen. Der går lidt tid, så kommer hun ud igen. Hun har marsmælk og marsbar i en indkøbstaske. Hun går op i ufoen og de flyver hjem til hendes planet. De bliver taget godt imod. De bliver kærester. De kysser.

Slut  

Frederik E. 4. klasse

 

Vores baggrunde

 

Til vores film skal vi bruge 4 baggrunde:

 

Motiv: En landsby

Farver: Sort, grå, brun og gul

Stemning: Dunkel

Motiv: En troldmands hus

Farver: For mange til at huske dem alle

Stemning: God og lys

Motiv: Eragons hus

Farver: Grå, brun og gul

Stemning: Kedelig

Motiv: En skov

Farver: Grøn, brun, gul, lyseblå

Stemning: Mellem

 

Philip, 4. klasse

 


… torsdag og fredag i sidste uge var personalet på Pædagogisk Døgn.

Her blev der talt om skolens struktur, formål og byggeri. Vi glæder os til at fortælle mere på et tidspunkt.

På lærernes ”lejr” blev der også talt om kommende skoleårs lærerbesætning:

 

Kommende…

 

Bh.kl        ”Ny lærer” skal ansættes. Christian F tager et års orlov             

1. kl.         Marianne                                                                                           

 

2. kl.         Anette                                                                                             

3. kl.         Tine                                                                                                

4. kl.         Jeppe                                                                                              

 

5. kl.         Ole                                                                                                 

6. kl.         Asger                                                                                              

7. kl.         Gitte.        Klassens nuværende lærer Trine skal på barsel          

 

8. kl.         Chr. Sprogø                                                                                   

9. kl.         Hans Martin                                                                                                    

 

Skemaændringer efter påske (Uge 15) til sommerferien.

 

Karin bliver klasselærer i 6. klasse. Karin tager engelsk og kl. time.
Mia bliver ny idrætslærer, mens Jeppe overtager matematiklærerrollen. Der vil ikke blive ændret på mængden af støttetimer i klassen. 

 

I 5. Klasse bliver Thomas matematiklærer resten af skoleåret.

Engelsk bliver varetaget af Asger og Thomas i samarbejde.

 

En gammel kending af skolen, Jeppe Bergvig, overtager Trines biologiundervisning i 7. og 8. klasse. Det resulterer i et par time-omrokeringer i henholdsvis 7. og 8. klasse.

7. klasse: Onsdag eftermiddag biologi. Onsdag formiddag får de nu Hans Martin.

8. klasse: Onsdag formiddag matematik med Sprogø, onsdag eftermiddag dansk/engelsk med Hans Martin. Torsdag eftermiddag tysk med Gitte.

Klasserne får naturligvis et nyt skema i hånden inden påske.

  

Husk at man kan finde bestyrelsesreferater på www.aarhus-friskole.dk.

Og… skolens server har som mange har oplevet været nede. Nu skulle den så småt være oppe at køre igen. Der mangler af en eller anden grund en del billeder rundt omkring, men vi arbejder på at få fundet fejlene.

 

 

 

 

Værelsesudlejning:

Jeg har det sidste halve år haft lejet et værelse ud til en rolig polsk studerende. Han sidder på sit værelse næsten hele tide, har en hylde i køleskabet, men bruger køkkenet meget lidt. Han giver 650,- pr. uge. Jeg har ikke længere mulighed for at leje værelset ud, så hvis du har lyst kan Pawel kontaktes på: p.przychodzien@gmail.com (på engelsk) vh Per

 

pfh tak

Per

 

 

Vi mangler GARN til vores hoppedyr i SFO!

Så… det modtager vi gerne! – TAK

Kære Friskoleforældre!

 

Friskolen har fire gange besøgt Baguncaco i Salvador, Brasilien i forbindelse med 8.kl. ture. En overgang var det som om kræfterne var sluppet op derovre, men nu er der godt nyt fra vore brasilianske venner - se selv:

PS Lennart er en svensk tidligere ulandsfrivillig, der nu bor i Salvador og hjælper mange forskellige små foreninger, der kæmper for de fattige. Han har også hjulpet os meget gennem tiden. Lige nu er Ditte og Rosa, der begge gik ud for 6-7 år siden, i Brasilien. Det sker tit, at nogle gamle elever besøger projekter rundt om i verden, som vi har haft kontakt med på 8.klasses turene.

VH Asger


Fra: Lennart Kjörling <

Dato: 26. jan 2010 13.11.19 CET

Emne: Bagunçaços vänner Bagunferias

 

  Besökte Bagunçaço igår. Fullt ös med massor av
ungar, de flesta ännu inte tonåringar. Där måste
ha varit hundra ungar och egentligen bara
Joselito som vuxen ledare, Elvis fungaerade väl
också som ledare och sedab var Magal där och
spelade trumpet. Jag spelade inte lite av all energin

http://www.youtube.com/watch?v=ewx-aEHgTQ8
http://www.youtube.com/watch?v=4JXhZi14Y6Q
http://www.youtube.com/watch?v=PlCHhiUEqHw

Ha det gött

Lennart

 

 

 

 

 

Gode datoer at bide mærke i:

 

·       Fyraftensmøde – tegnefilmsprojekt 11/2 2010.

·       Fastelavnsfest 27/2 2010.

·       Ekstra feriedag i forbindelse med påskeferien - tirsdag d. 6/4.

·       Generalforsamling d. 14/4 2010.

·       Forældrearbejdsdage d. 24.-25. april.

·       8. klassesturen er marts måned.

 

 

 

UGENS MADPLAN  -  01/02/10 til 05/02/10.

 

Kronik:

 

KLOG AF KØD.

 

   -   Spis kød så tosset du vil

   -   Du bliver intelligent af det!

 

Det tog millioner af år at forøge menneskeforfaderens hjerne fra 400 gram til 800 gram,

som den såkaldte homo erectus (det oprejste menneske) havde at gøre godt med. 

 

Det tog endnu millioner af år før hjernen var "hjemme" på de 1300 gram. Men årsagen

til denne succes var, at mens planteædere skal søge føde uafbrudt og fordøje, så har

kødspisere en langt hurtigere og mere effektiv omsætning. Og kødet er uforligeneligt

til at opbygge livsvigtige proteiner.

 

Derfor er rovdyr også langt de bedst begavede dyr. Da mennesket kom op at stå,  blev der tid

til andet end blot at bøvse, sove og jage som langt de fleste rovdyr gør. I løbet af et historiskt

kort åremål på få millioner år er hjernen vokset til 1300 gram. Det var, hvad cromagnonmanden 

løb rundt med på skuldrene for 40.000 år siden , da de malede de fantastiske hulemalerier. Det

er også IQ-gennemsnittet i dag, men med en klart faldende tendens, fordi det er blevet moderne

for en del mennesker af kvindekønnet og nogle få mænd at blive vegetarer.

 

Som enhver kan forstå, er det denne sandheds modsatte slutning, at vegetarer

 

   ikke er så hurtige i hovedet!

 

Hvis I ser godt efter, så ser de fleste vegetarer også en smule sløje ud, således, at de er nødt

til at anvende make-up eller at gå med hue eller hovedbeklædning. Ydermere er de ofte tynde 

og har besvær med tænke og udtrykke sig. De bliver nemt syge deres såkaldt sunde levevis 

til trods.

 

 

mandag

Klassisk kartoffel/urtesuppe med bacon og hjemmebagt brød

 

tirsdag

Millionbøf, kartoffelmos, sødt og surt

 

onsdag

Vegetarisk ret med croutoner marineret i oliventapenade

 

torsdag

Enebærgryde med ris.

 

fredag

Fredagsmad.