Fredagsbrev

 

Århus Friskole d. 16. april 2010

 

 

I denne uge kan du læse om…

·        Generalforsamling

·        Skoleovertagelse og Personalet på voksenlejrskole.

·        8. Klasse retur fra Namibia – tur.

·        Andre blandede godter og selvfølgelig….. næste uges madplan.

 

 

 

I onsdags var der generalforsamling på Århus Friskole
 – Bestyrelsesformanden sender en hilsen.

 

TAK

Det var fantastisk dejligt at opleve det overvældende store fremmøde, den gode stemning og al engagementet, som der var til generalforsamlingen på skolen onsdag aften. De 60-70 mennekser der var + børnene der spillede, fyldte den hyggeligt indrettede sal godt ud. Det var en rigtig god aften med æggende rytmer, lækre kager og mange gode, tankevækkende og inspirerende oplæg og dialoger om økonomi, økologi, byggeri og ikke mindst glæde ved blandt rengøringen. Igen i år var det imponerende, at der var kampvalg både til de ordinære bestyrelsesposter og til suppleantposterne. Tak til alle børn fra 7. klasse, kommende og nuværende forældre, alle ansatte, de tilsynsførende og bestyrelsen som var mødt op og var med til at gøre det til en rigtig god aften, som styrker fællesskabet på skolen.  

Varm solskinsforårshilsen fra Marie Ludvigsen fra bestyrelsen

 

 

 

 

Pædagogisk rapport.

 

I sidste uge fik alle børnene årets pædagogiske rapport med hjem. Vi håber I har haft tid til at læse de mange spændende artikler J

Korte kommentarer fra jer direkte til forfatterne eller evt. til fredagsbrevet er velkommen.

 

 

Nyt fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Vi har fortsat ingen psykolog tilknyttet. Det er meget beklageligt, da sagerne hober sig op.

Til gengæld kommer vores ”gamle” psykolog Jane tilbage efter sommerferien, hvilket vi glæder os meget til.

Venlig hilsen Ingrid.

 

… og så var der et hurtigt lille men super sjovt besøg fra trommegruppen   Drums Across

 

Tak for besøget!

 

 

 

 

 

Hej har nogen set Ludvigs nepal rygsæk med broderet navn + drage

 

Tlf. nr. er 28447505 eller 27110744 

 

Kh. Robert Og Line

 

 

”Stræk, kreativ sanger søges”

”Dygtig, skabende guitarist søges”

 

Har du lyst at prøve kræfter med et, til tider, noget elektronisk lydunivers, og er du mere inspireret af engelske indierock end amerikansk musik Så søger musikprojektet STåRM dig/jer.

Vi har som mål at indspille og spille live (har spillejobs på hånden)

Musikalsk er numrene præget af et melodisk udgangspunkt (danske texter) der bliver udfordret af den elektroniske verden.

 

Ring blot til Gregers på: 30527491 ell. 42321433”

 

Venlig Hilsen Mariann, Freja Lærke 9 kl.´s mor

 

 

 

 

 

 

8. klasses Namibiatur – første lille retur-pipJ

 

 

Billede 1 (forside)

8 klasse er ude på en skole i Windhoek. Vi startede med at spille samba for dem og bagefter lavede de et danse og tromme show for os.

Så legede vi med dem og tog et fællesbillede.

 

Billede 2

Vi bestiger verdens højeste sandbjerg "Dune 7" som er  67 meter højt. Bagefter var der nogle der der tog ud og køre på "Quadbike".

 

Billede 3

Hans Martin snakker med sin kommende kone ved Himba folket som vi besøgte i Upowu.

 

Hilsen Simon K (8.klasse)

 

 

 

 

 

 

 

Skoleovertagelse og personale genopdagelse.

At komme 3 dage på voksentur med sine kollegaer gør noget ved arbjedsmiljøet, sammenholdet, samarbejdet og hverdagen. Det virker på nøjagtig samme måde som når vi tager børnene på lejrskole i klasseregi, grupperegi eller helskoleregi. De deltagelse personaler fik fri til deltagelse, men betalte selv for turen.
Mens stort set hele personalegruppen var i Istanbul torsdag til søndag for at genopdage hinanden og få fællesoplevelser, havde vi givet en større gruppe studerende fra Peter Sabro pædagogseminarium lov til at overtage vores børn torsdags og fredag.

Der blev arbejdet med drama, dans og musik i alle hjørner af skolen. I 2. klasse lavede de studerende musikvideo med børnene. Der blev brugt både løver og rollespilsvåben i den forbindelse.
Børnene synes det var MegaNice og vildt fedt at have intenst dans, drama og musik i de to dage besøget varede. De studerende udtalte at det var nogle fantastisk skønne børn vi har på skolen, og mange af dem ville komme ud til os og skrive deres børn op på vores skole
J

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


NÆSTE UGES MADPLAN.                   19-04-10  - til  -  23-04-10.

 

Mandag:

Rugbrød/pålægsdag med råkostsalat.

Rugbrød fra Kohberg: "HERKULES" fuldkornsrugbrød.

Dette rugbrød er anbefalet af kosteksperter, som et af

de eneste rugbrød, som lever op til fødevarestyrelsens

anbefalinger. Friskolens madordning leverer varen!

 

Dagens råkostsalat:

Direktionen er endnu i tvivl, men vi hælder til at købe

gulerødder, lille smule hvidkål, frugter med en frisk smag,

citrussaft med en justeret smag af mørk rørsukker.

Ja, der er frugtsukker og almindeligt sukker i maden, omend

i ualmindeligt små mængder, og derved bliver det!

 

Tirsdag:

CURRY IN A HURRY.

Kylling i carry med ris og salat.

Her krydrer vi med


- salt

- frisktkværnet sort peber

- ingefær

- galangarod

- ingefær

- citrongræs

- citrus/limeblade

- hel kanelstænger

- kokosmælk

- kardemomme

- rå mængder af hvidløg

- rå mængder af æble

- thailandsk fiskesauce

- ketjap manis


samt en carryblanding efter egen smag. Der smages til med salt til sidst.

 

Kyllingkødet suppleres med grøntsager i tern i forholdet 1 : 4 (40 gr. : 160 gr.)

Dagens populære iceberg/granatæble/asiatiske frugter/friske og fra dåse/salat!

Dryds af ristet kokosmel, peanuts og måske tørrede eksotiske frugter!

 

Onsdag:

VEGETARISK TA' SELV SALAT MED PASTA I PESTO.   (Ny HIT ret)

 

Hjemmebagt durumbrød. (Larsbrød Classic) (Undskyld de manglende fibre).

Nu må vi jo blot håbe på at de findes i grøntsagerne?..............nej, jeg spøger!

Jeg ved , at de findes i grøntsagerne! Jeg har nemlig fået det undersøgt!

 

Torsdag:

Den lykkelige istanbulske tæppehandler 'ISTANBUL-SVENDSEN's festmåltid:

KELIM SHAWARMA.

Arabiske fladbrød fra ALI's Bageri i Odense.

 

Fredag:

Tøm køleskabet + en god del frisk frugt!

 

God week-end.    Lars.                            Ps. Næste uges madhold: Rød Gruppe (Husk det nu)!