Forside  ->  Om ÅF   ->   Fagbeskrivelser   ->   Historie

Historie på Århus Friskole


Faget historie er et af de nye eksamensfag, der trænger sig på sammen med geografi, biologi, kristendom og samfundsfag. Regeringen har lagt op til, at der bliver lodtrækning imellem en række fag og lodtrækningen afgør så hvilke fag eleverne skal op i det pågældende år. Hele denne tankegang kan diskuteres både i.f.t. de ressourcer, der anvendes - på Friskolen også i forhold til om vi overhovedet kan nå at undervise eksamensrelateret i så mange fag, hvis vi vil bibeholde alle de andre vigtige ting vi laver: 8.kl.tur, lejre, musicals, emner, projekter, juleværksteder osv.osv.


På Friskolen har undervisningen i historie båret præg af tilfældighed og mangel på en mere gennemtænkt plan for, hvad der skal undervises i, og hvilke mål der skal nås inden man forlader 9.klasse.

Vi har haft emner om stenalder og Kbh.s belejring og borgerrettighedsbevægelsen i USA i 50-60erne... og Ole har i år undervist i en del historiske emner i 6.klasse og Blå har haft fælles historietime hver fredag - og tidligere havde skolen helskoleemner med historisk/geografisk tyngde - javel ...

men der har ikke været lavet en plan for, hvordan man set over et helt skoleforløb kunne nå at komme igennem de centrale områder, der er lige præcis vigtige i dette fag.


I det følgende vil jeg forsøge at give et bud på, hvad ”Fælles Mål” opremser som vigtigt, hvad et lærebogssystem foreslår og endelig hvad en pensioneret historielærer mener. Til sidst vil jeg lægge op til en diskussion af, hvad der skal til, for at vi på Friskolen kan komme igang med at undervise mere systematisk i dette fag.


Forskellige bud på fagets indhold


Både fagene kristendom, geografi og samfundsfag (herunder politisk dannelse) forudsætter en vis basal historisk viden. Det er vigtigt, at børnene udstyres med en kronologisk fornemmelse for historiens gang, hvis de skal kunne forstå og agere i en stadig mere globaliseret verden.

Kurt Pawlowski, der har undervist i historie i 33 år, foreslår i bladet ”Skolen” faget delt op i flg. hovedlinjer:

  1. Oldtiden op til 500 f.v.t. både sten-,jern-, og bronzealder i Danmark og kulturlandene mod syd (Ægypten, Grækenland m.fl.)

  2. Romerriget og dets indflydelse og kristendommen og fx samhandel med norden

  3. Brydningstiden – fra ca 200-1100 e.v.t. (herunder Vikingetiden i Danmark)

  4. Det østlige Asien – Europa i støbeskeen

  5. Europa – udvalgte emner fx reformationen

  6. Revolutionerne 15-1900 tallet – Den franske revolution, USA m.m.

  7. Imperiernes tidsalder 1800-1930

  8. Stormagter og verdenskrige

  9. Efterkrigstiden og så langt frem til nutiden som muligt


I undervisningsmaterialet ”Ind i historien” (af Carsten Overskov kendt fra Børneradio) foreslås følgende temaer på de enkelte klassetrin (jeg har udvalgt nogle):



3.klasse:

 

- tiden, kronologi

  • boliger hvornår kom der byer?

  • tamdyr, hvor kom hunden fra?

  • døden i forskellige tider

4.klasse

  • transport gennem tiderne

  • hvem bestemmer, - fra høvding til statsminister

  • Den sorte død – en ny start

  • Et lille land ved et stort hav

5.klasse

  • når man bliver voksen (overgangsriter)

  • våbnenes historie

  • vi ville få et chok – kan man forestille sig fortiden?

  • Den talende abe – sproget

6.klasse

  • fra istidsjæger til stenalderbonde

  • Ægypten

  • Rom – et verdensrige

  • Det islamiske rige

  • Jernalder, Vikingetiden og tidlig Middelalder

7.klasse

  • Verden bliver større – opdagelsesrejser og imperialisme

  • Fra oprør til enevælde

  • Kolonier og slaver

  • Frihedskrig og revolution, USA Napoleon

  • Holocaust

8.klasse

  • Fra folkestyre til demokrati

  • Kolonier og krig

  • U-land/ i-land

  • Diktatorernes årtier og ismer

  • Fra besættelse til ungdomsoprør

  • Kold krig

9.klasse

  • Supermagter

  • EF bliver til EU

  • Tjernobyl og energipolitik, miljø

  • Økonomi og globalisering – hvem styrer?

  • Menneskerettigheder, outsourcing

  • Indvandring rig/fattig flygtninge

  • Forbrugersamfund

Herudover indeholder undervisningsmaterialet mange temabøger fx: Slaver – det sorte guld, Marco Polo, mad igennem tiderne, bystater og Hansestæder, konger m.fl.



I ”Fælles Mål” (som er en 94 siders publikation fra Uv.Ministeriet fra 2004) har jeg sakset følgende formål for historieundervisning – jeg har fremhævet det jeg finder er vigtigst:

- Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.

Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

 


For hvert klassetrin (fra 3.-9 klasse) er der i heftet opstillet trinmål og slutmål. Heftet er lettere uoverskueligt da der udover formål + Centrale Kundskaber og Færdigheder (DFK), trinmål med omfattende beskrivelser og læseplaner også er en omfattende undervisningsvejledning. Mange ting gentages mange gange; men en god ting er de synoptisk opstillede beskrivelser og trinmål for de enkelte klassetrin.


Jeg har udvalgt at vise eksempler på trinmål for 4. og 8. klasse. Det kan evt. skimlæses hvis du vil nå frem til min konklusion.


Trinmål efter 4.klassetrin


Historie i fortid og nutid

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• gengive begivenheder fra Danmarks historie ved at inddrage sagn og historiske personligheder

• fortælle om karakteristiske spor og begivenheder fra lokalområdet

• gøre rede for begivenheder, der knytter sig til Danmarks og Nordens grænser

• fortælle om familie, slægt og fællesskaber

• give eksempler på livet på landet og livet i byer i fællesskaber og samfund

• kende til hverdag i andre kulturer, herunder nordiske kulturer

• give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament

• fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom.


Tid og rum

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• deltage i arbejdet med at etablere en tidsfrise og placere sig selv og egen familie på denne

• kende forskel på og anvende begreberne fortid, nutid og fremtid

• anvende begreberne generation og levealder og relatere dem til egen livsverden

• berette om episoder, der har betydning for den nærmeste families historie, og beskrive samfundsforholdene

• anvende en tidsfrise til at vise samtidighed mellem begivenheder i Danmark og i andre dele af verden.


Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• gengive fremstillinger af historiske begivenheder med egne ord, i tegning og i dramaform

• stille spørgsmål, der kan uddybe forståelsen af historiske beretninger

• udpege synlige spor fra fortiden

• udtrykke egne holdninger til historiske begivenheder og deltage i samtale herom

• gengive historiske fortællinger

• skabe fortællinger om hverdagsmennesker ud fra viden om fortidens begivenheder og samfund

• fremstille modeller og efterligninger af genstande, som kan illustrere fortidens levevis.


Trinmål efter 8.klassetrin


Historie i fortid og nutid

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• angive årsagerne til, at nogle historiske forhold og begivenheder fra Danmarks historie har fået ny betydning i eftertiden, bl.a. nationale sagn, vikingetiden og besættelsestiden

• relatere Danmarks historie til udviklingen i andre områder af Verden i forbindelse med kolonitid, ekspeditioner og udvandring

• give eksempler på samspillet mellem samfundsmæssig udvikling og fællesskaber i relation til politiske partier, fagbevægelse og religiøse bevægelser

• kende baggrund for og udvikling af EU, NATO og FN

• forklare om årsager til og følger af emigration, immigration og mobilitet, herunder europæisk kolonisering af den 3. verden

• beskrive forskellige former for demokrati, herunder antikkens græske demokrati, det første danske folkestyre i 1800-tallet og parlamentarisme

• fortælle om baggrunden for legitimering af magt og ret, herunder Jyske Lov, Den danske Grundlov og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder

• kende forskellige politiske ideologiers forklaringer på forholdet mellem produktion, forbrug og ressourcer.




Tid og rum

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• anvende emner og temaer, som er opført på klassens tidsfrise, som fikspunkter for nye tidsangivne oplysninger

• demonstrere sikker anvendelse af relativ kronologi

• forklare betegnelser for tidsepoker som renæssance, enevælde, folkestyre og industrialisering og forstå deres eventuelle indbyrdes overlapninger

• pege på tidstypiske problemløsninger i relation til handel over grænser og menneskerettigheder

• fortælle om tidsregningen i det klassiske Rom og islamiske kultursamfund og kende baggrunden herfor.


Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og angive, hvad der er faktuelle informationer, og hvad der er forklaringer og fortolkninger

• formulere historiske spørgsmål som udgangspunkt for gruppedrøftelser

• give forklaringer på spor fra fortiden i landskabets udformning, bygningsværker og monumenter

• søge oplysning om ophav til forskelligartede informationskilder og tage stilling til pålideligheden

• diskutere forskellige værdier og argumentere for egne holdninger til historiske problemstillinger

• uddrage faktuelle elementer af historiske fortællinger

• formulere historiske fortællinger, hvori personerne udtrykker holdninger til historiske begivenheder

• etablere historiske scenarier og perspektivere det historiske indhold.


Men hvad skal vi gøre på Friskolen?


Som I kan se af ovenstående er der masser af vigtige emner der trænger sig på - efter min mening kræver det at faget historie får langt større opmærksomhed på Friskolen end det har haft hidtil. Samtidig er der en del andre fag (biologi, geografi, samfundsfag, religion) der også kræver øget opmærksomhed.


Derfor må vi tage en ordentlig diskussion af

- hvad vi vil nå på skolen

  • hvad der er vigtigt at undervise i

  • om vi vil vi være en eksamensskole som regeringen lægger op til at også alle frie skoler skal være? Eller vil vi gå i den modsatte grøft og droppe eksamenskravene og så lade eleverne selv gå til optagelsesprøver, hvis de vil på gymnasiet (hvad jo rigtig mange vil).


Jeg er i syv sind. Jeg ville ønske at vi ikke behøvede at lade fag som historie, samfundsfag m.fl. være eksamensfag; på den anden side ønsker jeg at vi tager disse fag langt mere alvorligt på Friskolen. Et fag som musik tager vi jo også alvorligt på Friskolen selvom det ikke er et eksamensfag.

Jeg er ikke klar til at give køb på hverken 8.klasses tur eller Festuge-værksteder; men det betyder så at vi lægger et langt større fagligt pres på de perioder, hvor vi ikke laver Festuge, lejr, juleværksteder osv.

Kunne man forestille sig flere projektarbejdsmetoder taget i anvendelse så historie bliver en del af dansk, samfundsfag m.m.? Skal vi udvide timetallet?

Jeg er ihvertfald sikker på at denne diskussion vil trænge sig mere og mere på inden for den nærmeste fremtid.

Lige i forhold til faget historie mener jeg vi skal investere i bøger og materialer til de enkelte grupper så det bliver lettere at inddrage historieundervisning flere andre fag. Der skal givetvis også efteruddannes nogle lærere til at medtænke historie som en vigtig del af Friskolens pensum.