Forside  ->  Klasser   ->   Tidligere årgange   ->   Årgang 1991   ->   BAGUNÇAÇO -Kæmpe Kaos.

BAGUNÇAÇO -Kæmpe Kaos.


Efter tre dage på hotel i Pelourinho, læssede vi vores musikinstrumenter ind i to minibusser, og tog afsted til Alagados, for at bo otte dage hos Bagunçaço. I Alagados er der ikke meget at lave for børn og unge udover at hænge på gaden, lave småkriminalitet og tage stoffer. Nogle unge startede derfor i 1991 en musikgruppe. De spillede på skrald og tindåser rundt om i gaderne. De fik hurtigt gadeunderviseren, Joselito Crispims opmærksomhed, og han besluttede at samle de lokale unge og danne en klub. Klubbens navn blev Bagunçaço der betyder kæmpe kaos!
Formålet med Bagunçaço var at få de unge væk fra en dagligdag der er præget af fattigdom og problemer og få dem til at beskæftige sig med noget de interesserede sig for nemlig musik. Flere unge hørte om klubben og sluttede sig til. I dag er der i alt 14 musikgrupper og 150 unge.fra 13- 20 år. Udover musik, er der også kunst. drama og capoeira.
Der er nogle krav for at gå i klubben. Man skal gå i skole og der må ikke tages stoffer på Bagunçaços grund. Inden for det grønne jernhegn, der omkranser Bagunçaços lokaler ligger der også en skole, en børnehave, et apotek med naturmedicin og en kirke. Den katolske kirke ejer grunden og bygningerne men alle i Alagados har bidraget med en mursten, så hele området har del i projektet. De er alle meget stolte af Bagunçaço, der er blevet kendt i mange kredse.

Joselito

Joselito Crispim var 20 år da han startede Bagunçaço og har nu ledet klubben i 9 år. Han har en god baggrund for at arbejde med unge fra Alagados. Dels fordi han selv er født og opvokset i området, dels fordi han selv ligesom mange andre børn i Alagados har brugt det meste af sin barndom på at gå på stranden og sælge is til turisterne. Joselito er kendt og meget respekteret af alle i området lige fra de kriminelle til præsten, gadebørnene og alle de "almindelige" borgere. Han kan godt nok ikke spille samba eller danse capoeira, men han er en klog leder og et godt menneske. Desuden er han en slags reservefar for fire drenge der bor i Baguncaco' s lokaler. og gudfar for flere andre Bagunçaço-drenge.
 

Farlig forbryder?

Tete's far havde givet både ham og hans mor så mange tæsk, at han til sidst stak af hjemmefra, for at leve på gaden som 11-årig. Som 14-årig var han med i en gadebande der lavede røverier og havde allerede været involveret i syv skudepisoder, hvor han dog aldrig havde dræbt nogen. Til sidst blev han arresteret af politiet og spærret inde og næste dag var hans billede i avisen med tekst a la "farlig forbryder fanget". Joselito læste artiklen, tog sin bil og kørte ud til politistationen, hvor han fik overbevist myndighederne om, at han var den rette til at tage sig af Tete. I et stykke tid boede Tete igen derhjemme og kom på Bagunçaço efter skole, men efter en masse konflikter med sin far tog Joselito ham med hjem og lod ham bo i sin lejlighed. Han skulle vænnes til både omsorg og opdragelse, for senere at blive "udsluset" og bo i værelset hos Bagunçaço sammen med de andre drenge.

Drengenes hjem

To vakkelvorne køjesenge, et par små skabe, plakater, et køleskab og et tyndt hvidt forhæng der adskiller badeværelset fra resten af rummet. Dette er alt hvad de fire drenge ejer. De bor indenfor det grønne jernhegn på Bagunçaços grund. De bor der af forskellige grunde. Kell havde fået så mange tæsk af sin far, at han stak af. Cirell levede i fem år på gaden, sniffede lim og crack. Trods sine femten år er hen ikke større end en 10 årig p.g.a. dårlig ernæring. Tom og Roberto stak også af p.g.a. vold derhjemme.

Poquito "Presidento"

Poquito er en af lederne på Bagunçaço. Han er kun tyve år og styrer alligevel al administration og papirarbejde. Han bruger al sin tid i Bagunçaço, bor sammen med de fire drenge og lever på de samme vilkår som dem. Han har sine ting i et lille skab og sover i den samme vakkelvorne køjeseng, og er der ikke mad til dem, er der heller ikke mad til ham. Han har dog også et andet lille værelse for sig selv, men sover der kun sjældent.
Da vi af Kell bliver vist rundt på drengenes værelse, peger han på alle skabe og senge og fortæller hvem der sover hvor. Da han når til Poquito' s skab smiler han, peger og siger: Poquito. Presidento! Han er, som Joselito meget respekteret af alle børn og unge på stedet
Poquito var meget beskeden og betænksom over for os. Var der problemer på stedet ville han aldrig bekymre os.
Da det var farligt for os at gå i kvarteret var vi altid ledsaget af nogen fra Bagunçaço. En aften var vi alle fra klassen på kilo-bar ( et spisested, der er overalt i Brasilien ) og Poquito tog med. Da vi ankom, satte Poquito sig ned med hænderne for ansigtet, uden at tage noget at spise. Det var tydeligt at han havde det dårligt, han havde ikke fået noget at spise hele dagen og han ville af stolthed og høflighed ikke bede os om noget. Vi pressede ham og omsider tog han noget at spise.
Ea og Sofie.