Forside  ->  Klasser   ->   Tidligere årgange   ->   Årgang 1991   ->   Det første møde

Det første møde


I takt med at vi kørte længere og længere ned ad Pelourinho-bakken, blev husene mere slidte og små. Der kom også færre politibetjente og mere skrald på gaderne. Vi var på vej i taxa fra vores hotel i den rige ende af byen ud for at bo hos Baguncaco i den fattige bydel Alagados. Endelig var vi fremme. Lige da vi havde læsset vores bagage af, kom der nogle børn, som ville hjælpe os med at bære det ind. Jeg fik øje på et skilt der hang over en dør, hvorpå der stod "velkomna". Skiltet var der fordi Lennart Kjørling, vores kontaktperson fra den svenske ulandsorganisation UBV havde hjulpet dem med forberedelserne til at tage imod os.http://www.bahnhof.se/%7Ekjorling/

 

Et par piger fra Baguncaco kom løbende, og viste os ind i den store hal, som de kalde "aluna". Surdoer og andre brasilianske sambatrommer, stod oppe på en scene i den bagerste ende af alunaen. Foran var der anbragt plastikstole med front mod scenen. Her mødte vi dem, der var kørt med den første taxa, der blev vist rundt af ivrige unge. Vi blev bedt om at sætte os ned, de ville nemlig spille for os. På væggen bag scenen hang endnu et "velkomna " skilt.

Fed sambarytme

Nogle Baguncaco drenge begyndte at spille en fed sambarytme. Selvom vi ikke kendte brasilianerne, virkede det ikke akavet at vippe lidt til musikken. Man kunne faktisk ikke lade være. Efter lidt tid skulle et pigeband spille. Det lød også godt, og de havde en utrolig udstråling af energi. Så ville de have at vi skulle spille samba for dem. Det gjorde vi så, selvom vi var målløse over deres dygtighed. De syntes at vi spillede godt, så vi inviterede dem med op på scenen. En unik stemning var opbygget, mens vi viste hinanden forskellige trin.

Navnelege

Da vi havde spillet af, gik pigerne og drengene hver til sit. Pigerne gik ind i det værelse, hvor vi skulle sove. Her fik vi en vært, som også var en pige. Dernæst legede vi nogle sjove navnelege. Der gik faktisk ikke så frygtelig lang tid før vi gik arm i arm og snakkede på livet løs. Sådan var det også hos drengene, det var også let for dem at kommunikere på kryds og tværs. Det var forbløffende hvad vi kunne sige uden ord. Det blev en lang og dejlig dag for alle, en dag der lagde op til en god og sjov tid med Baguncaco. Tea