Forside  ->  Klasser   ->   Tidligere årgange   ->   Årgang 1991   ->   Fattig men glad

Fattig men glad


Før jeg kom til Brasilien, havde jeg læst, at folk var meget fattige. Derfor troede jeg at de ikke var særlig glade, men heri tog jeg fejl.

Besøg hos min brasilianske veninde

Her er min oplevelse af at blive indkvarteret sammen med min klassekammerat Sofie hos en brasiliansk pige der hedder Tita. Vi stod i stuen. Det første jeg tænkte var at der ikke så specielt fattigt ud, i forhold til mange andre huse, der kun havde fire vægge og et tag i slumkvarteret Alagados her i Salvador Vi kom ind i en forgang hvor der hang et spejl, og overfor det stod en gammel sofa. Der var en reol der skilte gangen og stuen fra hinanden. I stuen var der to sofaer betrukket med gammelt stof. Så havde de selvfølgelig også et fjernsyn, hvor der sad en masse unger.

Børneflok på 12

Jeg tror at de var Titas nevøer og niecer, for Tita var den yngste i en børneflok på 12. De ville have været 14, men to var døde. Til venstre for stuen var forældrenes værelse. Et skab, en kommode og i midten en dobbeltseng, men så var der heller ikke plads til mere. I det værelse var badet også, så når vi skulle i bad måtte vi gå ind på forældrenes værelse. Der var kun koldt vand, men det gjorde heller ikke noget for der var varmt udenfor. Så var der køkkenet, det var lidt beskidt og snusket, men de lavede den dejligste suco som er en slags juice med ·helt friske frugter. Den drikker de hele tiden i Brasilien. Til venstre var børneværelset. VæreIset var meget lille det var ca. 3 x 2m. Der var en køjeseng med to køjer, lige ved siden af var der en dobbeltseng og i hjørnet stod et lillebord

Glade men sultne

Tita fortalte, at de havde arbejdet hårdt for at få det hus og de var glade for det. Jeg blev meget forbavset over hvor glade alle var selvom de ikke altid kunne få mad Deres altid smilende ansigter nærmest strålede af livsglæde og deres venlighed var en stor forandring i forhold til danskere, der altid synes at være lidt sure og se bekymrede ud.

Tyve og bander

Senere var vi udenfor, men vi måtte ikke gå væk fra huset, og vi skulle være inde inden det blev mørkt, for så var gaderne farlige at færdes i på grund af tyve og bander. Vi følte os altid meget trygge fordi vi vidste, at der blev passet godt på os.

Gæstfrihed

Tita og hendes familie gjorde meget ud af at vi skulle have det godt og føle os hjemme, så Sofie og jeg skulle sove inde på børneværelset sammen med Tita, mens ungerne blev flyttet ind i stuen på sofaerne eller madrasser . Vi boede hos Tita og hendes familie i to dage, hvor vi oplevede en virkelighed der er meget forskellig fra den danske.   Mira.