Forside  ->  Klasser   ->   Tidligere årgange   ->   Årgang 1991   ->   Tanker efter turen

Tanker efter turen


"Det er noget helt andet at læse artikler om fattige, kriminelle og gadebørn, nu hvor jeg selv har oplevet den slags. Det kunne jo være en man kender". Sådan fortæller Sofie fra min klasse, da jeg spørger hende om, hvad turen har gjort ved hende. Det er nu snart et år siden at vi - 9. klasse fra Århus Friskole- tog afsted til Brasilien på en 4 ugers klassetur og nu har indtrykkene efterhånden lagret sig.

Tænker mere over verden

"Tjaa... På en måde har jeg ændret mig, jeg kender nu til noget helt andet end lille Danmark, og så tænker jeg mere over tingene som sker rundt om i verden m.h. t. krig og fattigdom. Mine følelser har også ændret sig, ogjeg synes selv, jeg er blevet mere stærk nu", fortæller Lin.

Heldigt at bo i Danmark

"Jeg synes... øhh... at sådan en tur vi var på gør en mere moden, " fortæller Sofie. "Jeg tænker mere over hvor heldig jeg er, at leve så godt som jeg gør. Jeg har også fået mere tjek på mig selv, hvad jeg mener og føler. Jeg tænker tit på de unge fra Baguncaco og Maria Bonitas fremtid fordi det er noget helt andet at læse artikler om fattige, kriminelle og gadebørn, nu hvor man selv har oplevet den slags. Det kunne jo være en man kender! !" Jonas derimod tænker ikke meget på de unges fremtid. "Det virker meget langt væk fra min dagligdag, så derfor er det ikke noget jeg tænker meget på".

Gode stunder med Bagunçaço

" Jo... jeg tænker da på turen en gang imellem" og på alle de gode stunder vi havde sammen med Baguncaco og med Maria Bonita, " svarer Kasper da jeg spørger ham hvor meget turen fylder for ham nu. Lin: "Ja da! Jeg tænker på alle de venner fra Baguncaco jeg fik; det er lidt underligt at jeg aldrig kommer til at opleve sådan en tur igen".

Rent vand, telefon og alt virker

Jeg har selv tænkt over, at det var underligt at komme hjem igen til mit store hus, hvor alt er så velfungerende: Det fyldte køleskab, telefonen der altid virker, det rene vand der rinder direkte ud af vandhanen, og de mange muligheder der er for min fremtid, mens jeg ved, at pigerne fra Baguncaco og Maria Bonita nogle gange sulter, måske bliver de gravide som 15-årige og bliver nødt til at opgive alt håb om en næsten almindelig fremtid. Men nu, hvor det næsten er et år siden vi kom hjem, tænker jeg ikke så tit på dem og turen mere. Som Sofie siger: "De første 4-5 måneder efter turen, tænkte jeg på den hver dag men nu er det kun hvis jeg ser billeder eller andre ting, jeg tænker på den." Og sådan tror jegde fleste fra klassen har det - også jeg. Vi havde en fantastisk tur, hvor vi virkelig fik set en anden virkelighed og kom tæt på hinanden, men tiden går og selv en fantastisk tur kommer på afstand.
Line