Af Lise og Lou


På Århus Friskole er der en tradition for at 8. klassen tager afsted i en måned;ned til et land som de i fællesskab har valgt. Formålet med denne tur er bl.a. at lære en fremmed kultur at kende. I 1973 tog 8. klasse til Tunesien, men først i 1981 blev det en tradition, og siden har alle 8. klasserne været ude at rejse. De fleste ture har været busture rundt omkring i Europa, men der har også været flere ture i Afrika, en i USA og så nu i år til Cuba.
Pengene til turen bliver tjent ved jobs i fx. børnehaver, institutioner og til karnevaler. På Århus Friskole bliver der spillet meget musik bl.a. fra Brasilien og Cuba, og det er den slags musik man spiller på disse jobs. Der er også to årlige skolefester, Høstival og Fastelavn, hvor 8. klassen får overskuddet. Vi søgte også nogle fonde og fik nogen penge både til selve turen, oplysning om Danmark på Cuba og især til dette efterarbejde.Vores 8. klasse (årgang 98/99 ) tog i april-maj til Cuba. Allerede i 7. klasse havde vi besluttet, at vi ville afsted til Cuba, bl.a. fordi vores lærere og en fra vores klasse havde været der før og havde oplevet de dejlige mennesker og den levende cubanske kultur. Men også fordi vores skole i festugen 97 havde haft en musikgruppe, Obba Ilu, boende, og vi ville gerne have muligheden for at besøge dem, dette kunne også blive en mulighed for at lære noget mere cubansk musik og dans.
Vi havde nogle idéer om, hvad vi gerne ville lave og opleve på Cuba, men alt kunne ikke lade sig gøre, alligevel fik vi en oplevelsesrig tur, hvor vi lærte noget om en anden slags mennesker i et land som fungerer anderledes end Danmark.

Fællesbillede fra før afrejse.

D. 8. april om morgenen tog vi med tog til Kastrup og derefter med fly til London hvor vi skulle mellemlande og så videre til Havana, Cubas hovedstad. De første to dage boede vi på et hotel, Hotel Lido i Havana, hvor vi skulle komme os over tidsforskellen på seks timer og vende os til varmen. Der var vi to dage hvorefter vi rejste til Santa Clara, hvor vi skulle bo på en kostskole med en gruppe cubanske unge. Meningen var at vi skulle bo og arbejde med dem og få et indtryk af det cubanske skolesystem. Efter fem dage i Santa Clara satte vi os igen i en humplende, skumplende bus på vej til Matanzas, hvor vi skulle spille og danse sammen med Obba Ilu. Vi boede i Matanzas i 9 dage. Så tog vi til Varadero, den store turist-halvø. Der slappede vi af i 3 dage. Og så skulle vi tilbage til Havana. Vi skulle gå på en danseskole lidt udenfor hovedstaden, hvor vi skulle lære at danse salsa og forskellige religiøse danse. Før vi tog afsted troede vi, at vi ville komme til at gå på danseskolen ENA sammen med unge cubanere, men da vi nåede frem viste det sig, at vi skulle gå på CNSEA, en skole for voksne udenlandske dansere og musikere. Vi mødte kun ENA en enkelt gang på en kort rundvisning. Men vores skole havde også arrangeret en række udflugter for os. Vi tog bl.a. til Det Latinamerikanske Hus, hvor vi så på kunst og hørte Pete Seeger spille. Den 1. Maj, efter 5 dage tog vi ind til Havana til Hotel Lido igen. Der fik vi tid til at se byen lidt bedre, være til søndagsrumba og shoppe. Mandag den 3. om eftermiddagen måtte vi sige farvel til Cuba.

Efter vi er kommet hjem har vi optrådt i Musikhuset med den musik og dans vi lærte på Cuba og det vi havde med til Cuba. I ugerne 39, 40 og 41 bruger vi al vores tid på at lave et lysbilledshow, en musik-CD, en multimedie CD-rom og en bog med artikler om vores tur.