Ernesto "Che" Guevara


Af Lise

Che er ikke bare en helt fra revolutionen, som Fidel Castro, der nu er præsident, eller Camiro, som var general og faldt i et slag. Che blev født i 1928 i Argentina, og blev uddannet læge. Han kom udefra og hjalp Cuba. Kæmpede og ledede sammen med Fidel Castro revolutionen mod Batistas styre. Da de revolutinære havde vundet revolutionen i 1959, fik Che ved en fejlfagelse posten som økonomiminister, han vidste intet om det, han var jo uddannet læge. Anekdoten lyder: - Che syntes at Fidels taler var kedelige og langtrukne, også når de holdt møder, havde han svært ved at holde sig vågen. Til et møde hvor Che havde siddet og småsovet, havde Fidel spurgt hvem der ville være økonomiminister, og så kom Che ved en fejlagelse til at række hånden op (måske fordi han strakte sig). Senere blev han industriminister. Han rejste væk fra Cuba for at starte flere revolutioner i de andre undertrykte lande bl. a. i Congo, og tilsidst i 1967 i Bolivia, hvor det endte med at han blev taget til fange inde i junglen, og skudt af den bolivianske hær. Han er blevet ophøjet og dyrkes nærmest som en gud. Den status han har fået efter sin død, minder om den man har set fx. rockstjerner (Elvis) og skuespillere (Marilyn Monroe, James Dean) få.
Det er ikke bare nogle få mennesker i enkelte områder der dyrker ham, men over hele Cuba er han et forbillede. Og lige fra cubanerne er små, lærer de i skolen om Che.
Fidel Castro og systemet har skabt et billede af Che, for det er klart at det er lettere at digte noget ekstra til sandheden, når Che ikke er der til at ødelægge det. Og alle tror på det, for alle dyrker ham. Og derigennem retfærdiggøre Fidel sin politik ved at slå fast at de kæmpede sammen, for det samme.

Da vi om natten ankommer til Havana, møder vi de første kæmpeskilte med citater af Che Guevara.
Den næste ugestid bor vi på en kostskole i Santa Clara. Skolen er bygget som en hyldest til Che, og opkaldt efter ham. Især i dette område møder vi en ren tilbedelse af Che. Han og hans hær udkæmpede på en bakke i den by, et af revolutionens vigtigste slag, som Che vandt. Derfor var byen fra starten de revolutionæres. Det er også i denne by, at Che ligger begravet på en stor plads, med et kæmpe mindemonument. For indbyggerne, som for alle andre cubanere, handler det i første omgang om at tjene landet, og så kommer alt andet bagefter. Det at tjene landet, som Che gjorde, var at kæmpe med liv og død mod U.S.A ( som for cubanere, først og fremmest er fjenderne ).
Men måske lige netop det som de kæmpede mod, sælger Fidel nu Che til. For efterhånden som Che er blevet en legende, og turismen er blevet Cubas største indtjeningskilde, er Che den souvenir man kan finde alle steder.

Indgangsskilt til Ernesto Guevara skolen.