Forside  ->  Klasser   ->   Tidligere årgange   ->   Årgang 1990   ->   Artikler cuba april-maj 1999   ->   Religion

Religion på Cuba


Af Nanna

På Cuba er der en del religioner. De mest udbredte er Katolicismen og Santeria. Santeria er en religion der stammer fra Vestafrika, det der nu hedder Nigeria og Congo, og har rødder i Yorubastammen. Slaverne tog deres religion med sig, da de blev bragt til Cuba af spanierne fra 1500-tallet og fremefter. Spanierne forsøgte at tvinge afrikanerne ind i den katolske tro. De forsøgte at tvinge dem til at tilbede de katolske helgener. Men afrikanerne var smarte. De gav deres egne Orishas (guder) katolske dæknavne, så de kunne bede til dem, uden at spanierne opdagede det. Derfor blev den afrikanske religion blandet med katolicismen. Santeria går i bund og grund ud på, at der er en masse forskellige guder, der repræsenterer forskellige forhold i livet. Der er overguden Ellegùa. Han er guden der åbner og lukker dørene, rent symbolsk. Uden hans godkendelse bliver de andre guders beslutninger ikke til noget. Til Santeria ceremonier danses alle gudedansene i en bestemt rækkefølge, og det er altid Ellegùa der starter og slutter. Foruden dette er han også legeguden, og danses ofte som et kærligt, men drillesygt barn. Hvis man skulle sammenligne med den nordiske mytologi, har Ellegùa en rolle der svarer til en blanding af Odin og Loke. Oshun er den erotiske kærligheds, skønhedens og frugtbarhedens gudinde. Lidt ligesom Freja i den nordiske mytologi. Yemaya er gudinden over havene, søerne og den moderlige kærlighed, og Chango er en af mange krigsguder, den mest Casanova-agtige af dem. Dette er kun få af de guder der findes i Santeria. Langt de fleste af Orishaerne, har historier der let kan forbindes til de katolske helgener. Men modsat de katolske helgener har orishas menneskelige træk og er ikke fejlfri.
Santeros tror at alle er blevet valgt af en gud, og den eneste måde man kan finde ud af hvilken gud man er blevet valgt af, er ved at gå til en babalawo. En babalawo er en præst i Santeria. Her kan man få at vide hvilken gud - der er ens beskytter. Man opsøger også en babalawo, hvis man ønsker at blive kureret for en sygdom, beskyttet mod ondskab, eller blot have råd om livet. Når en Babalawe udfører et santeriaritual, ofrer han til gudernes sjæle. Krydderier, bønner og ris anvendes som offergaver, det samme gør frisk blod fra geder og kyllinger. Guderne har deres egne farver, blomster, tal og tegn. De har også deres egne dage, hvor man skal spise noget bestemt mad, alt efter hvilken gud man tilhører. På disse dage tænder man ofte lys, ofrer mad og fester med rom, kager og musik. Man kan kende Santeria troende på, at de bærer perlekæder om håndled eller halsen med deres guds farver på. Musik er også en stor del af santaria. Når man danser gudedansene er man klædt i gudernes farver. Til dansene spilles der på bata-trommer, som er en afrikansk tromme. Musikgruppen Obba Ilu lærte os at danse orishadansene, og på danseskolen CNSEA lærte vi også at spille batatrommer.
Der er også rene katolikker på Cuba, ca. 40 %. Til dem er der kirker rundt omkring i landet, men det er ikke det mest synlige i gadebilledet.
Det er langt fra alle cubanere, der tror på en af disse to religioner. For-uden ateisterne, er der Congo Bantu religionen, også kendt som Palo del Monte. Denne religion stammer også fra Afrika. Palo har bl.a noget med tranche, voodoo, dominans og spådom at gøre. Igennem palodansen kan man komme i kontakt med ånderne. Congo Bantu er ikke den mest udbredte religion på Cuba.
Endelig er der Abakùa, fra Afrika. Denne religion er kun for mænd. Til Abakùa hører der også både sang, dans og musik.
Disse religioner er infiltreret i cubanernes hverdag. De har altre i deres hjem, og gudedukker rundt omkring på hylderne. Hvis de f.eks. åbner en flaske rom, ofrer de den første sjat til guderne ved dørkarmen. Dette beskytter dem imod onde kræfter.

Alter i søndagsrumba gyden.