Ernesto Guevara skolen


  Af Ane


Efter vi havde været et par dage i Havana, hvor vi lige skulle vænne os til tidsforskellen og varmen, tog vi til Santa Clara, en by i området Villa Clara. Der skulle vi bo på en kostskole, hvor der var mange forskellige former for skole f.eks. gymnasie, før seminarie, teknisk skole og secon-dary school. Der var 2264 elever mellem 13-24 år på hele skolen. På Cuba er der 10 års skolepligt og alle elever har uniformer, fordi man skal føle sig lige og man ikke skal tage efter om personen er rig eller fattig.
For 20 år siden udskrev Fidel Castro en konkurrence om hvilke farver uniformerne skulle have, så de former og farver de har idag, blev bestemt af unge cubanere. Primaria, 1-5 kl. har røde/hvide uniformer. Secondaria, 6-10 kl. har gule/hvide, hvis de bor hjemme og blå/hvide, hvis de bor på skolen. Ingeniørstuderende har brune. Gymnasiet - før universitetet har blå/blå.
Da vi ankom til kostskolen, Ernesto Guevara, blev vi højtideligt budt velkommen og der blev delt pige-og drengeværelser ud på en lille gang, der normalt blev brugt til gæstelærere. Det var weekend, så næsten alle eleverne var hjemme hos deres familier. Vi blev fra starten tilknyttet 5 elever, 2 piger og 3 drenge på 16-17 år. Dem var vi sammen med gennem hele opholdet. To af eleverne snakkede godt engelsk og de andre en lille smule og det var en ret stor fordel, når det gjaldt kommunikation. Der var arrangeret en masse ture for os. En af de første dage kørte vi i bus ca. 30 km. ud i havet på nogle økologiske diger. Vi endte ved en hvid, bred sandstrand med lækkert turkis vand.

Stranden.

Der var næsten ikke andre end os og stranden var omgivet af træer og buske. Desværre vil det ikke fortsætte sådan, for man var i fuld gang med at bygge en lufthavn og store luksushoteller ligesom i turistområdet Varadero. Det er utrolig sørgeligt at tænke på at den øde, smukke strand snart vil blive til et rent turistparadis.
En aften var vi oppe på en bakke, La Lloma kaldte de den. Fra den kunne man se ud over hele Santa Clara. Det var blevet brugt til udsigtspunkt og der var blevet udkæmpet et vigtigt slag af Che Guevara og hans tropper. Frihedskæmperne havde afsporet et ammunitionstog og havde så stjålet, hvad der var i toget. Tre frihedskæmpere, som havde været med i slaget var kommet med op på bakken for at fortælle os om og svare på spørgsmål om det vigtige slag. Che Guevara ligger også begravet i Santa Clara, hvor der er rejst et kæmpe monument for ham og en stor stentavle, der viser nogle af hans bedrifter. En formiddag var vi på rundvisning på skolen. Her så vi blandt andet skolens fysik lokaler. Da det på Cuba er svært at skaffe medicin på grund af USA's blokade, lærer eleverne at lave medicin ud af planter fra naturen.
Vi var også på en bytur i Santa Clara, sammen med vores cubanske venner. Santa Clara er en meget ren og velholdt by og tydeligvis ikke den fattigste by på Cuba. Langt størstedelen af Santa Claras befolkning er af spansk udseende og man så næsten ikke nogen afrocubanere. Vi havde hjemmefra Danmark aftalt med skolen, at vi en to-tre dage skulle ud i marken og arbejde sammen med eleverne der. Vi tænkte at det kunne være en god måde at være sammen - når vi nu ikke havde lært at tale flydende spansk. Vi stod kanontidligt op to morgener, for at det ikke skulle være for varmt at arbejde i marken, men først den tredje dag skulle vi "i marken". Vi tog lange bukser og hatte på, for ikke at blive solskoldede i de stegende solstråler, men da vi så kom ud og var klar, fik vi tre indendørs koste, elleren rive i hånden og blev sat til at feje den store græsplæne foran skolen for blade - de 25 andre så på.
En af de sidste aftener lavede vi et lysbilledshow om Danmark på spansk og viste noget af den musik og dans som vi havde med os hjemmefra. De blev meget begejstrede og undrede sig over at sådan nogen blege europæere kendte og kunne spille den musik som de selv spillede. De viste også hvad de kunne f.eks. salsa korsang og karnevals-musikken La Conga Comparsa. Men da vi så senere også spillede denne sidste stilart kogte hele salen, alle skreg med på de cubanske sange vi kendte og et fredeligt lysbilledforedrag blev til et spontant optog rundt på store dele af skolebyen Ernesto Guevara.

Ernesto Guevara skolen.

 

Cubanerne har helt klart et dårligt forhold til USA . Det blev i hvert tilfæl-de det indtryk vi fik f.eks. da vi på et tidspunkt sad inde på et af pigeværelserne og kom til at snakke om krigen i Kosovo. Cubanerne vidste tydeligvis ingenting om, hvad krigen gik ud på, men alligevel sagde de med overbevisning i stemmen, at det var USA der gjorde noget galt. En af cubanerne ville ikke lære engelsk fordi det er den amerikanske regerings sprog. Han fortalte at han ikke havde noget imod det amerikanske folk, men mod deres regering.
Men måske lettes trykket fra USA mod Cuba i øjeblikket. USA har dog stadig en embargo mod Cuba. For nylig spillede USA og Cuba en baseball kamp mod hinanden. USA vandt kampen, men spørger man en cubaner hvem der er bedst, svarer han selvfølgelig Cuba.
Igennem den uge vi var på skolen og vi sammen med de 5 cubanere havde været på forskellige udflugter, snakket, sunget, danset, spillet fodbold, sjippet, o.s.v. var der blevet udviklet et utrolig godt venskab og alle var utrolig kede af at skulle derfra, for vi ville komme til at savne dem, men vi havde udvekslet adresser og lovet hinanden at holde kontakten.