Forside  ->  Klasser   ->   Tidligere årgange   ->   Årgang 1990   ->   Artikler cuba april-maj 1999   ->   Havana

Havana


  Capitolio.

Af Lærke

Lad mig zoome ind på et af de mest vidunderlige og stemningsfyldte steder jeg nogensinde har været....Havana.
Da vi ankom til Havana midt om natten og var meget trætte, lagde vi med det samme mærke til livet i gaderne og folk der sad i store grupper foran deres forfaldne og krakelerede huse. Det var hverdag og de sad bare der. "Næste" morgen efter alt for få timers søvn blev vi vækket af gøende hunde og børn der legede i gaderne, lyde af liv. Senere samledes vi hele klassen nede i lobbyen for at gå ud og få et nærmere bekendtskab med byen. Luften udenfor var trykkende varm og støvet. Der var en sødlig sydlandsk duft som vi allerede havde mødt da vi trådte ud af lufthavnen. Overalt fik vi spørgsmål som "Hvor kommer i fra?" og "Hvem er i?".

Aftenstemning på Malecon.

Husene havde gitre for de åbne vinduer og krakelerende maling på murene, det havde været nogle fantastiske bygninger engang, kunne man se. Men det var det på sin vis stadigvæk, som sagt fulde af liv. Ved mange af vinduerne hang der skilte hvorpå der stod skrevet at du kunne købe sandwich, is, saftevand, kylling, ris og bønner eller pizza. Det kunne man så købe for de cubanske pesos. 3 pesos svarer til en krone og en pizza kostede for det meste 6 pesos. Pizzaerne blev da også hurtigt de flestes ynglingsspise. Nå, men efter noget billigt pesosmad med klassen gik vi hen til Pradoen, en lang allé ned mod kystlinien Malecon. Ned gennem Pradoen sørgede store eksotiske træer for skygge til de mange små rulleskøjteløbere. På Pradoen fik man først et rigtigt indtryk af hvor gammelt og slidt alting var. De smukke gamle bygninger der omringede Pradoen og de store snirklede lygtepæle som f.eks. James Dean danser rundt om i regnen i gamle film. Nede på Malecon kunne man se ud over hele Havanas kystlinie, skyskrabere, moderne hoteller og de gamle huse. Altsammen i en fantastisk kontrast til det mørkeblå vand og de kraftige bølgeslag op af promenaden. Mænd og kvinder kom hen og tilbød os små papirskræmmerhuse med sukrede eller saltede peanuts. De små kræmmerhuse solgte de for 3 pesos, også dem nød vi godt af. Når man gik på gaderne var det ikke kun nysgerrige tilråb fra lokale og diverse peanutsmænd man mødte, men på de forskellige gadehjørner sad mænd og spillede domino med cigarer i munden og store tilskuerskarer.

Domino spil i Havanas gader.


Da vi 20 dage efter vendte tilbage til Havana med en masse cubanske oplevelser i tasken, var det den 1. maj, arbejdernes internationale kampdag. Nogle af os drog afsted tidligt om morgenen, mod revolutionspladsen, for at se og høre Fidel Castro holde tale. Overalt var der mennesker. Millioner af mennesker der var kommet for at hylde deres præsident. Det var ikke Fidel Castro der holdt tale, men vi fik da set ham, og det var en stor oplevelse. Efter talen blev barikaderne brudt og folk marcherede gennem gaderne, med bannere og instrumenter. De var glade og spillede og dansede hele dagen lang.
Om søndagen var vi alle til søndags-rumba i en lille meget farverig gyde, Calle Hon de Hammelt. Hele gaden var udsmykket af en kunstner der hedder Salvador. Han havde lavet et alter hvor forskellige cubanske guder og religioner var repræsenteret. Der var to bands der spillede rumba, og det varede ca. to timer. Normalt ville en søndagsrumba have endt i en kæmpe rumbajam, men denne søndag var det et kendt band der spillede og der var kamerahold på. Cubanerne stod tæt omkring bandet, og dansede til musikken.
Havana er en fantastisk by, og vi vil meget gerne besøge den igen en dag.

 

 
1. Maj mængde på vej væk fra Revolutions Pladsen.