Den cubanske livsstil



Af Johan og Emil J

At være cubaner er ikke altid lige let. Fattigdom er noget af det der præger, den cubanske livsstil allermest. Ikke ret meget mad, mest ris, bønner og brød. Alt denne fattigdom og mangelfuldhed lader sig dog ikke mærke, når man kommer i kontakt med cubanerne. Altid med et smil på læben. Det er som om intet kan ødelægge deres gode humør og glade indstilling.
Musik og gaderom er nok en af grundene til det, men det der nok i virkeligheden tæller er at de har fat i nogen af livets virkelige kvaliteter. Glæde, lykke og kærlighed er nogle af de mest gældene ord i et af de sidste kommunistiske lande. Gæstfriheden er også enorm, de holder sig ikke tilbage for at invitere vildt fremmede ind i deres hjem. Stemmningen på Cuba er konstant glad og fuld af energi, men man skal nok ikke lade sig narre, da det også er hårdt at være cubaner, med få penge og ingen politisk ytringsfrihed. Fidel Castro og hans regering undertrykker en hver form for politisk modstand.
Den cubanske livsstil bliver af nogen betegnet som "latino", hvilket henviser til at folk i de latinamerikanske lande har en meget ens livsstil. Denne livsstil er meget afslappet, og vestens stressede dagligdag findes stort set ikke på Cuba. Til tider er det enormt rart, men den cubanske afslappede hverdag bliver tit til sløsethed og dermed til dovenskab. Alt på Cuba går i deres tempo, men at skulle vente på en trappesten i to timer, en hel
klasse, er kun sjovt to gange.
Men Latino kulturen er også meget macho. Mændene tænker meget anderledes end vi gør i den vestlige verden, med ligestilling og alt så noget. I deres hoveder er det eneste der bekymrer dem, dem selv. Det betyder at kvinder, børn og dyr kommer i anden række. Samtidig er de meget fokuseret på at gøre sig bemærket, de bliver nød til at være den stærkeste, den rigeste, den smukkeste osv.
På den måde er Cuba nok vores direkte modsætning, fordi at de bare prøver at få det bedste ud af det de har.
Eller også er vi ikke klar over det. I Danmark har vi nogle høje levevilkår, men vi syntes ikke at de er høje nok til os, og værdsætter dem ikke nok.
Som piger kunne vi ikke gå på gaden uden at blive kontaktet af mange cubanske mænd i alle aldre. Man kan sågar risikere at blive trukket med, og hevet i.
Et andet eksempel er da vores bus var gået i stå. Vi skulle ud og skubbe, men da pigerne rejste sig for at hjælpe til, blev vi nærmest skubbet ned i sædet igen af de cubanske drenge.Udefra kan Cuba umiddelbart virke fattigt, men hvis man går mere i dybden, og er uden for turistområderne, kan man ikke undgå at lægge mærke til deres utrolig store livsglæde, hvilket kan forundre en når man tænker på hvor lidt de har. Eller omvendt kan det være at vi her i Danmark er utilfredse selvom at vi har så meget.