Forside  ->  Klasser   ->   Tidligere årgange   ->   Årgang 1987   ->   Sygdomme

Sygdomme


Inden vi tog afsted havde vi forberedt os meget, ikke mindst på alle de sygdomme, der er der nede. Vi fik en masse vaccinationer, imod: gul feber, kolera, leverbetændelse og minigitis. Vi fik piller imod tyfus og både før, under og efter turen, spiste vi malariapiller - Klorokin og Paludrin. Vi kunne også have valgt at tage nogle meget mere effektive malariapiller - de har bare nogle uhyggelige bivirkninger, f.eks. depressivitet. To af vores forældre har prøvet disse andre piller og stoppede med at tage dem halvt inde i en kur. Ole spiste dem, da han var afsted for at forberede vores tur i februar - og han blev godt nok mærkelig.

Da vi kom derned var der en del af os som fik diarre og blev lidt små-sløve, da kroppen lige skulle vende sig til klimaet, og den anderledes mad. Vi havde fået en hel masse at vide hjemme fra om, at vi ikke måtte drikke deres vand og spise grøntsager, der ikke var blevet kogt, osv.

Vi gjorde også vores egne erfaringer. Vi fandt bla. ud af, at det var dumt ikke at lytte til de lokale folk. F.eks. den første dag vi kom til Kanyama, da var eleverne igang med at bygge en gård af strå til os. Vi ville selvfølgelig gerne hjælpe, og vi fik da også lov til at hugge rødderne af stråene, men da vi så også ville hjælpe med at binde stråene fast med barkstrimler, begyndte de at lave en masse fagter for at vise os, troede vi, at man godt kunne få lidt kløe af at røre ved barken. Vi tænkte, at det nok ikke var noget specielt og knoklede bare på. Det viste sig så senere, da Mads og en del andre fik nogle frygtindgydende bylder på ryg og arme, at vi nok alligevel skulle have lyttet til dem.

Naita var den af os som blev værst ramt. Hun fik en slem maveinfektion, fordi hun ved et uheld var kommet til at drikke noget af det lokale vand, ukogt. Hun kom på hospital i Mwanza, hvor de ville lægge hende i drop. Men de havde ikke noget sterilt udstyr til det - og der vrimler med AIDS. Heldigvis blev hun kureret med nogle indsprøjtninger og penicilinpiller, men det var meget tæt på, at hun skulle have været sendt hjem med ambulancefly. Oven i det fik hun også malaria, måske fordi hun havde store problemer med at blive inde i myggenettet om natten. Hun kravlede simpelthen ud i søvne.

Der nede fik Naita, Mads og Westberg malari. Og da vi kom hjem fik Johan og Asser det også. Det vil sige, at ud af os 18 personer som var afsted - fik 5 malaria. Det er utrolig sjældent, at så mange får det, så vi har alle sammen givet noget blod til nogle læger fra Marselisborg Hospital, så de kan bruge det i deres forskning.