Tilsynsførendes beretning ved Århus Friskoles generalforsamling, mandag d. 24. april 2006


Tilsynsførende: Bodil Nygaard og Lars Kold

I februar i år var Lars og jeg en aften på kursus for tilsynsførende ved de Frie Grundskoler.

Kurset var arrangeret af Undervisningsministeriet og foranlediget af, at kravene til det

forældrevalgte, eksterne tilsyn i maj 2005 skal præciseres.

Ved at fokusere på de tilsynsførendes ansvar og forpligtigelser ville man fra ministeriets side

vise, hvordan tilsynet kan sikre, at skolens elever får en undervisning, der lever op til lovens krav.

Og så, ganske kort og generelt om det at være tilsynsførende:

-------------------------------------------------------------------------------------

Det er et lovkrav, at der skal være en eller flere tilsynsførende, der fungerer som bindeled mellem

skolekredsen og det offentlige. Her på skolen vælges de tilsynsførende af forældrekredsen.

Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende, skal kommunalbestyrelsen i skolekommunen

føre tilsynet.

Den tilsynsførende skal være uvildig, dvs. hverken i familie med nogen på skolen eller ansat dér.

Den tilsynsførende vælges for fire år ad gangen. Her på skolen sker det på generalforsamlingen. På

forrige års generalforsamling blev det besluttet, at skolen skulle have to tilsynsførende, valgt for

perioder, der tidsmæssigt overlapper hinanden med to år. Her blev Lars Kold valgt og er så på valg i

2008, mens Bodil Nygaard er på valg nu.

Den tilsynsførende skal holde øje med:

--------------------------------------------------------------------------------------

Skolens samlede undervisningstilbud

Især elevernes standpunkt i dansk – engelsk – regning/matematik

At skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

At undervisningssproget er dansk. (her undtages tysksprogede skoler i Sønderjylland og

engelsksprogede internationale skoler.

At skolelederen behersker dansk i skrift og tale.

Vurdering af undervisningsmaterialet.

- og drøfte indholdet af undervisningsplaner med leder og lærere.

(Noget nyt er, at den tilsynsførende i helt specielle tilfælde kan anmode om, at der bliver lavet

tests, hvor det drejer sig om elevernes faglige færdigheder, med udgangspunkt i skolens

slutmål, delmål og undervisningsplaner.)

Der kræves:

Mindst et årligt besøg på skolen

Besøget skal svare til mindst en hel skoledag

At undervisningen i dansk – engelsk – regning/matematik skal overværes.

Og at en skriftlig tilsynserklæring lægges ud på skolens hjemmeside. Der er en vejledning på vej,

som skal sikre en ensartet rapportering.

(Noget nyt er: At forældrekredsen og den enkelte forælder opfordres til også at føre et vist tilsyn.

Bestyrelsen opfordrer forældrekredsen til at beslutte, hvordan det tilsyn skal organiseres.

”Der bør skrives en tilsynsplan, som gives til skolelederen.”

En sådan tilsynsplan foreslås fra ministeriets side

Friskolen allerede gør og som forældrene også allerede gør:

generalforsamlingen – diskuterer skolens værdigrundlag – samtaler med leder og lærere – de

tilsynsførende besøger skolen i undervisningstiden.

at indeholde det, som det valgte tilsyn pålæser hjemmesiden – deltager i

Som vi har gjort det:

Lars og jeg har deltaget i timer i dansk, engelsk, matematik/regning, klassens time,

natur/tekniktime, møde for børnene i rød gruppe, forevisning af udstilling i blå gruppe.

Vi har deltaget i skolens fester. Om formiddagene før sensommerfesten Høstival og før

fastelavnsfesten har vi mødtes med elever, der gik ud af skolen for ti år siden og hørt deres

beretninger om, hvordan det videre gik dem.

Vi har talt med børn og lærere og forældre og deltaget i et lærermøde.

Endelig har vi gennemgået årskarakterer og prøvekarakterer

Vi kan herefter konstatere, at elevernes standpunkt står mål med, hvad der opnås i

folkeskolen – og at undervisningen er i orden, både i forhold til, hvad der kræves i folkeskolen

- og også i forhold til skolens egne mål og idegrundlag.

----------------------------------------------------------------------------------------

Et lille indspark omkring faget historie: Der er på landsplan og også her sagt og skrevet meget om,

hvad det kommer til at betyde, at der på alle leder skal opstilles mål og laves planer for

undervisningen i skolerne.

Asger skriver i pædagogisk rapport om hvordan man får et så vigtigt fag som historie med i

undervisningsplanen, når der samtidig også skal være plads til alt det andet: de andre fag og alt det,

der gør Friskolen til noget særligt. Det er det altid aktuelle problem på skolen, der understreges her.

Der er aldrig tid nok til alt det, skolen gerne vil tilbyde eleverne.

Bedste måde at gribe det an på må være at indtænke fagintegration. At have grundbøger:

Danmarkshistorie og verdenshistorie – og så tænke historie ind i de andre fag: Dansk – hvordan var

der i Danmark og verden, da forfatteren skrev sådan – Engelsk: hvordan er den historiske forklaring

på, at engelsk er blevet et verdenssprog – musik: hvorfor har musikken udviklet sig så forskelligt i

de forskellige lande, hvordan hænger det sammen med det historiske osv. Billedkunst: hvordan var

kunstnerens samtid. osv. For på den måde at give eleverne et tværgående historiesyn.

Lars Kold og Bodil Nygaard