Tilsynets beretning ved Århus Friskoles generalforsamling tirsdag d. 28. april 2009


Tilsynets beretning ved Århus Friskoles generalforsamling tirsdag d. 28. april 2009

 

Tilsynsførende er Bodil Nygaard, som er tidligere lærer og forælder på skolen – og Lars Kjær, som er tidligere forælder og har siddet i skolens bestyrelse.

Om tilsynet:

 

Det er et lovkrav, at der skal være én eller flere tilsynsførende, der fungerer som bindeled mellem forældrekredsen og det offentlige. På Århus Friskole vælges de tilsynsførende af forældrekredsen.

 

(Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende, skal kommunalbestyrelsen i skolekommunen føre tilsynet.)

 

Den tilsynsførende skal være uvildig, dvs. hverken i familie med nogen på skolen eller ansat dér.

 

Den tilsynsførende skal holde øje med:

 

---------------------------------------------------------------------------------------

 

skolens samlede undervisningstilbud – især elevernes standpunkt i dansk,

 

regning/matematik og engelsk.

at skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre

at undervisningssproget er dansk (bortset fra tysksprogede skoler i Sønderjylland og engelsksprogede internationale skoler)

 

at skolelederen behersker dansk i skrift og tale

 

Den tilsynsførende skal vurdere skolens undervisningsmateriale og

 

drøfte indholdet af undervisningsplanerne med lærere og ledelse.

 

Der kræves:

 

------------------------------------------------------------------------------------

 

Mindst et årligt besøg på skolen

 

Besøget skal udgøre mindst en hel skoledag

 

Undervisningen i dansk – engelsk – matematik/regning overværes

 

Der følges en plan for tilsynet: Den eller de tilsynsførende læser skolens hjemmeside – deltager i generalforsamlingen – har drøftelser med lærere og skoleleder – overværer undervisningen – diskuterer skolens værdigrundlag – vurderer elevernes standpunkt.

 

Som vi har gjort det:

 

Fulgt med i skolens hverdag via fredagsbreve, læst lærermødereferater og bestyrelsesmødereferater, gennemgået årets standpunktskarakterer og årskarakterer.

 

Vi har deltaget i arrangementer på skolen som sensommerfesten Høstival og vinterens fastelavnsfest og overværet Blå Gruppes flotte musical og 9. klasses suveræne fremlæggelse af deres oplevelser og erfaringer fra 8. klasserejsen til Sydafrika, med masser af dans og musik.

 

To formiddage, dels før sensommerfesten Høstival og dels før fastelavnsfesten, har vi deltaget i møderne med de elever, der gik ud af skolen for 10 år siden og dem, der var ”storebrødre og storesøstre” til de elever, der nu går i 9.klasse.

 

Det er møder, der for at aflaste lærerne arrangeres af foreningen Friskolens Venner.

 

Lærerne og de tidligere elever mødes over en lækker brunch, og når de tidligere elever fortæller om deres liv efter 9. klasse får alle et godt indblik i, hvad der sker med de unge efter tiden på Århus Friskole.

 

Derudover har vi besøgt skolen forskellige ugedage hen over året og overværet undervisning på forskellige klassetrin i dansk, regning/matematik, engelsk, tysk, historie, geografi, samfundsfag, naturfag, idræt. Vi har talt med faglærere, klasselærere og skolens ledere om undervisningen og skolens liv.

 

Og deltaget i to gruppemøder og to lærermøder.

 

Desuden har vi, for også at følge med i, hvad der sker uden for det egentlige skema, været med en eftermiddag i skolens SFO.

 

Opsummering:

 

Det kan herefter konstateres, at elevernes standpunkt står mål med, hvad der opnås i folkeskolen – og at undervisningen er i orden, både i forhold til, hvad der kræves i folkeskolen – og også i forhold til skolens egne mål og idégrundlag.

Eksempler på nogle undervisningstimer.

10. november 08.

 

Dansk i 3. klasse:

 

Det er mandag, og der har været arrangeret tur for klassens piger dagen før.

 

Mange er ikke mødt til tiden, 6 kommer efter at undervisningen er gået i gang. Der tales lidt om, hvordan weekenden er gået, og så fremlægger Annette den opgave, eleverne skal lave.

 

De skal fortælle en historie eller vits – først er der ikke det helt store engagement, så kommer drengene på banen og fortæller, og det ender med, at alle stiller op og fortæller foran gruppen.

 

Derefter arbejdes der med en læsebog med molbohistorier.

 

Klassen inddeles i tre grupper med forskellige opgaver.

 

Energien stiger mærkbart.

 

Der er en dejlig stemning og lyst hos børnene til at få historierne til at ”leve.”

 

Hver gruppe skal opføre et lille teaterstykke over de valgte historier, og alle løber ud for at finde et rum at arbejde i.

 

Så opfører børnene stykkerne for hinanden. Kreativiteten er høj, og de hverdagsagtige ting forvandles: En stol bliver til et hul – noget tøj til jord – skraldespanden er et skib – noget papir er græs – kosten er en skovl – og i næste stykke er samme kost pludselig en jolle.

 

Èn gruppe ændrer slutningen på historien – en anden udvider historien.

 

Nogle bruger musik som indledning og ender med at smide det meste af tøjet, da det skal bruges som betaling i stykket.

 

Alle tre forestillinger er gennemsyret af stærke relationer og hjælpsomhed, stort mod og kreativitet – og ikke mindst en fin disciplin fra alle.

 

Efter den opgave skulle børnene finde sammen i par og sammen gennemgå historierne. Annette anvendte metoden cooperativ learning, og der var en god arbejdsom summen i lokalet.

 

Ved pausen var alle godt brugte, men det blev en god start på en mandag, der let kunne være gået galt på grund af det meget lille fremmøde i starten.

 

Der var hele vejen igennem en omsorgsfuld og bestemt lærerstyring.

 

 

 

 

4. marts 09

 

Idræt i 2. klasse

 

Alle samles og følges ad til salen, én græder på grund af en konflikt.

 

Christian yder stor omsorg og skaber en rar stemning. Der er en positiv uro.

 

Så er der udstrækningsøvelser. Alle deltager, på nær én elev, som ikke vil være med, og som får lov til at træde ud af cirklen – men som lidt efter kommer ind i cirklen igen, forsigtigt, men glad igen.

 

Timen er præget af respekt for det fælles projekt og for den enkelte. Der er god disciplin gennem hele forløbet og en stemning af, at 2. klasse bare er SÅ GODE.

 

Troldespil bliver gennemført og ”de sårbare” bliver også trukket ind i legen.

 

Timen slutter i god stemning, og alle har fået motion.

 

4. marts 09

 

Fysik i 9. klasse

 

Ole giver introduktion til dagens opgave i klasselokalet.

 

Derefter går klassen til fysiklokalet.

 

Her finder alle deres gruppe og går straks i gang med opstilling til forsøg.

 

Eleverne er meget optaget af det faglige og fokuseret på de kommende forsøg.

 

Men samtidig meget opmærksomme på hinanden og afslappede. Der hersker en fri og kropslig stemning i lokalet.

 

Lysten til at finde ud af, hvad der sker, er stor.

 

Læreren fungerer som vejleder.

 

Da nysgerrigheden er drivkraften, bliver her lært meget og ikke undervist så meget.

 

En fælles pause bliver afholdt i klasselokalet, hvor en af eleverne uddeler en medbragt kage. Selv om det nu er sidst på dagen, virker ingen trætte.

 

Da energien i anden time dog alligevel falder lidt, bliver alle enige om at rydde op og gå tilbage til klasselokalet.

 

Her bliver der evalueret og snakket om andre praktiske ting. Alle er utrolig søde ved hinanden.

10.november 08

 

Besøg i klasserne, efterfulgt af lærermøde

 

Begge tilsynsførende på besøg bemærker en anderledes uro på skolen end tidligere.

 

En del børn fra forskellige klasser er kommet for sent til første time.

 

Og hvor der ellers plejer at være helt stille og ingen elever på gangene, når undervisningen er i gang i løbet af dagen – møder vi denne dag elever, der ikke er gået til time – og vi kan fra vinduerne, når vi er inde til undervisningen, se yngre børn i udeområdet, som egentlig skulle have været inde i klasserne.

 

I pauserne taler vi med hinanden om, at uroen er et problem for både børn og lærere. Vi funderer over, hvordan det kan være. Vi kan bl.a. se, at der er en manglende respekt med hensyn til mødetidspunkter om morgenen, og at lærere og forældre måske for længe har accepteret, at nogle elever vælger at have deres egen mødetid til undervisningstimerne.

 

Vi ved dog også, at lærerens beslutning om at ændre på de dårlige vaner, ved bl.a. hver gang at gå ud i området og hente de sidste ind, er en vanskelig manøvre, fordi der kan opstå stor frustration hos den ventende tilbageblevne elevgruppe.

 

Vi er noget bekymrede over forandringen.

 

Men så oplever vi, at det på lærermødet den eftermiddag er lige netop den problematik, lærerne vælger at tage op sammen, og vel at mærke uden at vi har nævnt noget. Lærerne vender og drejer sagen – søger at finde problemets årsag og lægger en strategi for at genskabe et mere roligt miljø.

 

Vi bliver glade over at opleve, at lærerne er så opmærksomme på, hvad der sker og forholder sig her og nu. Vi oplever det som en god omsorg for fælleskabet og trivslen på skolen.

 

Det skal bemærkes, at ved et senere besøg på skolen, i foråret, var den tidligere ro blevet genetableret.

 

 

21. april 09

 

Lærermøde

 

Der har for nylig været tilfælde af mobning blandt de større elever.

 

Det bliver taget op på både teammødet og det efterfølgende lærermøde, og der udfolder sig en engageret diskussion om, hvordan man takler situationen på den rigtige og bedste måde.

 

Det er tydeligt, at det er længe siden, diskussionen om det rigtig svære – repressalier – adfærdsregulering - straf – hjemsendelse – udelukkelse - har måttet op at vende. Diskussionen er nærmest brændende – der viser sig uenighed om, hvad man skal gøre i en sådan situation – fuldstændig som diskussionen lige nu forløber i det store samfund, når der diskuteres straf i forbindelse med bandekrig osv. og om, hvorvidt straf og udelukkelse fra det almindelige samfund overhovedet er en løsning.

 

Men heldigvis har Friskolen selv en slags adfærdsregulering i kraft af en gammel tradition for, at man meget nødig udstøder nogen fra skolens fællesskab. Og i den tradition ligger også, at man hellere prøver at finde ud af årsagen til, at det er gået galt. Så kan man handle ud fra det, søge at ændre noget i stedet for at straffe. Og det er med denne holdning som grundlag, at lærerne nu søger at finde frem til et fælles ståsted og handlemåde. Det er en svær diskussion om noget meget principielt, og debatten fortsætter dagen efter på lærerdagen.

 

Som tilsynsførende oplever vi det som rigtig vigtigt, at lærerne fører den debat med så stort personligt engagement – det drejer sig om helt grundlæggende holdninger hos den enkelte og om ud fra dem at finde en fælles holdning i hele lærergruppen. Og det, at ikke alle elever til hver en tid er veltilpassede og tilfredse med skolen er jo noget, skolen skal kunne rumme og handle på.

 

Lærernes stærke engagement i denne vanskelige diskussion oplever vi endnu en gang som udtryk for ønsket om trivsel for alle skolens elever og stor omsorg for fællesskabet på skolen.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------

Med venlig hilsen fra Lars Kjær og Bodil Nygaard