Tilsyn 2007


Tilsynets beretning ved Århus Friskoles generalforsamling onsdag d. 23. april 2008

 

Tilsynsførende er Bodil Nygaard, som er tidligere lærer og forælder på skolen – og Lars Kold, som er tidligere forælder.

 

Om tilsynet:

Det er et lovkrav, at der skal være én eller flere tilsynsførende, der fungerer som bindeled mellem forældrekredsen og det offentlige. På Århus Friskole vælges de tilsynsførende af forældrekredsen.

(Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende, skal kommunalbestyrelsen i skolekommunen føre tilsynet.)

 

Den tilsynsførende skal være uvildig, dvs. hverken i familie med nogen på skolen eller ansat dér.

 

Den tilsynsførende skal holde øje med:

---------------------------------------------------------------------------------------

      skolens samlede undervisningstilbud – især elevernes standpunkt i dansk,    

      regning/matematik og engelsk.              

 

at skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre

 

at undervisningssproget er dansk (bortset fra tysksprogede skoler i Sønderjylland og engelsksprogede internationale skoler)

 

at skolelederen behersker dansk i skrift og tale

 

Den tilsynsførende skal vurdere skolens undervisningsmateriale og

drøfte indholdet af undervisningsplanerne med lærere og ledelse.

 

Der kræves:

------------------------------------------------------------------------------------

Mindst et årligt besøg på skolen

Besøget skal udgøre mindst en hel skoledag

Undervisningen i dansk – engelsk – matematik/regning overværes

Der følges en plan for tilsynet: Den eller de tilsynsførende læser skolens hjemmeside – deltager i generalforsamlingen – har drøftelser med lærere og skoleleder – overværer undervisningen – diskuterer skolens værdigrundlag – vurderer elevernes standpunkt.

 

Som vi har gjort det:

Fulgt med i skolens hverdag via fredagsbreve, læst lærermødereferater og bestyrelsesreferater, gennemgået årets standpunktskarakterer og årskarakterer.

Vi har deltaget i arrangementer på skolen som Høstival og fastelavnsfest og overværet blå gruppes fantastiske musical.

Om formiddagene før Høstival og fastelavnsfest deltaget i møderne med de elever, der gik ud af skolen for 10 år siden og dem, der var ”storebrødre og storesøstre” til de elever, der nu går i 9.klasse. Det er møder, der for at aflaste lærerne arrangeres af foreningen Friskolens Venner. Lærerne og de tidligere elever mødes over en lækker brunch, og når de tidligere elever fortæller om deres liv efter 9. klasse får alle et godt indblik i, hvad der sker med de unge efter tiden på Århus Friskole.

Derudover har vi besøgt skolen forskellige ugedage hen over året og overværet undervisning i dansk, regning/matematik, engelsk, tysk, historie, geografi, samfundsfag, naturfag. Vi har talt med faglærere, klasselærere og skolens ledere om undervisningen og skolens liv.

Desuden har vi, for også at følge med i, hvad der sker uden for det egentlige skema, deltaget i et

en-dags planlægningsmøde i skolens SFO.

 

Eksempler på et par undervisningstimer og lidt om et møde i SFO:

 

Historie i 6. med Gitte. Her gjorde læreren det gode greb at tage udgangspunkt i børnenes egne fortællinger. Det overordnede tema var stamtræ. Eleverne havde fået til opgave at tale med familien om familiens stamtræ. På den måde blev faget historie introduceret som noget personligt vedkommende.

Via elevernes medbragte fortællinger kom klassen til at tale om forskellige historiske perioder:

En dreng havde familiens historie med om en oldefar, der var engelsk baron, og som blev sendt til Tyskland for at finde en mand til Dronning Victoria. Han vendte så tilbage til England med Albert, som dronningen giftede sig med.

En anden havde medbragt fortællingen om en bedstefar, der som dreng under anden verdenskrig skjulte en frihedskæmper i familiens hus, uden at resten af familien vidste noget om det før ved krigens slutning - og drengen fungerede tilmed ind imellem som kurer for den skjulte frihedskæmper.

Så var der også en beretning om en slægtning, der begik en kriminel handling og blev deporteret til Australien.

Eleverne boblede nærmest over med fantastiske fortællinger

På den måde oplevede de nedslagspunkter i forskellige historiske perioder og politiske sammenhænge: Det store engelske Imperium - 1. verdenskrig – 2. verdenskrig.

Klassen kom til at tale om, hvornår begivenhederne fandt sted og i hvilke sammenhænge - og spørgsmål som: hvorfor kunne man bare deportere lovbrydere til Australien, var der ikke nogen dér i forvejen, der blev sure …opstod. 

 

At bruge elevernes egenfortællinger som indgang til historieundervisningen var som nævnt en rigtig god idé – fortællingerne indeholder energi, og historien blev vedkommende, fordi eleverne kunne se deres egen familie og derved også sig selv placeret i en større sammenhæng.

De mange fortællinger, som kom op denne første og de følgende timer, skulle klassen så arbejde ud fra i det videre forløb.

 

Fysik i 6. klasse med Ole.

Her var emnet bolsjeproduktion. Først introducerede Ole i klasselokalet opskrift og fremgangsmåde på uddelte A4 ark - så lavede børnenes selv inddeling i arbejdshold, hvad der tog meget lang tid. Her tog pigerne til sidst over!, besluttede sammensætningen og skrev holdene op på tavlen - så gik turen til fysiklokalet, hvor børnene fordelte sig ved arbejdspladserne. I fysiklokalet gav Ole endnu en introduktion til processen, der var ret indviklet, men som lykkedes fantastisk, fordi børnene helt klart kunne navigere i kaos. I produktionen indgik udførelse af temperaturmålinger, det at måle og veje, undersøgelse af forskellige væskers kogepunkter, håndtering af vanskelige materialer, behandling af værktøj og redskaber, oprydning og rengøring - og som helt afgørende for, at projektet lykkedes: samarbejdet var i top!

Man kunne så forestille sig, at der kunne arbejdes kritisk videre med aromastoffer og farvestoffer, og med syre, salmiak osv.

Da sukkermassen blev æltet sammen med smagsstofferne og duften bedte sig på gangene, dukkede skolens store elever op, tiltrukket af hindbær og jordbæraroma og lakrids. Så blev der plaget rigtig meget. 6. klasse nød at være dem, der havde styr på lækkerierne, og de store fik nådigt tildelt lidt krummer og smagsprøver. Og snakken gik mellem store og små.

 

SFO lever et liv lidt ved siden af resten af skolen, men aktiviteterne dér er væsentlige i socialiseringsprocesserne på skolen. Så her deltog tilsynet i en stop-op-dag, hvor der bl.a. blev diskuteret målsætning og aktiviteter.

Der blev også talt om forældresamarbejde og om, at forældrene må have tillid til, at pædagogerne gør deres arbejde ordentligt.

Eksempelvis kan det jo ske, at forældre kommer for at hente deres barn, og at barnet så ikke er i nærheden eller at det har glemt at tage jakke på eller andet, som ikke er helt efter opskriften på det perfekte. Pædagogerne i SFO én kan i sagens natur ikke være alle steder og skal heller ikke overvåge børnene hvert sekund, så den slags vil uvægerligt ske, og her er det vigtigt at skelne mellem bagateller og barnets egentlige trivsel. Forældrene skal naturligvis kommentere situationen, når de synes, at noget er galt, men kan samtidig være med til at skabe en god stemning og arbejdsglæde i SFO´en ved at bakke op hjemmefra omkring gode vaner: Husk jakke på, når det er koldt osv.

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Enkelte kommentarer:

 

Fagligheden er høj på skolen. Det viser årskaraktererne da også - og de elever, der i år er kommet tilbage fra skolepraktik, fortæller glade, at de oplever at være længere fremme i stoffet end de klasser, de har været på besøg hos.

 

Det er mærkbart, at lærerne fokuserer på at dæmpe støjniveauet og skaffe lydhørhed, inden de forklarer eleverne noget, og inden eleverne selv skal sige noget til klassen.

Der er god respekt omkring det at have ordet.

 

Elevernes egenfortællinger er et gennemgående tema på skolen. Tilsynet oplevede, at metoden bliver brugt bredt i skolens undervisning. Man kan læse mere om det i pædagogisk beretning.

 

Forældrekontakten tager mere tid end tidligere – også ind imellem så meget, at det tager undervisningsenergi og arbejdsglæde fra lærerne.

Det er vigtigt at finde balancen mellem forældrenes krav og lærernes beslutninger.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Opsummering:

Det kan herefter konstateres, at elevernes standpunkt står mål med, hvad der opnås i folkeskolen – og at undervisningen er i orden, både i forhold til, hvad der kræves i folkeskolen – og også i forhold til skolens egne mål og idégrundlag.

 

Med venlig hilsen fra Lars Kold og Bodil Nygaard