Bertel J. Hammer Hansen

Inklusionspædagog. Ansat 2014

 

Jeg brænder for den kontakt, man netop kan få med skolebørn, som er umiddelbar, direkte men også bærer præg af,

at de er ved at blive store og kan så meget. Mit job er at understøtte de børn, der har brug for en ekstra hånd både fagligt, 

socialt og som menneske på vej i livet. Hvilket dejligt arbejde at få lov til det.

 

Århus Friskole er fyldt med gode kolleger, som det giver dyb mening at være sammen med.

Samværet er præget af varme og interesse for, hvem man er.

 

På Århus friskole er det vigtigere at blive et godt menneske end at være dygtig.

Det er min tolkning af min arbejdsplads og også mit pejlemærke i min egen udvikling.

 

Privat bor jeg sammen med min kæreste, som netop er begyndt at få det ene barnebarn efter det andet,

så vores hus er ofte fyldt op af Duplo Klodser, bleer og barnestole med skrå ben, som jeg altid støder ind i.

Ellers spiller jeg tennis og dyrker økologiske grøntsager.