At møde mennesker med musik. Artikel i Friskolebladet nr. 6, 2015:

7. klasse fra Århus Friskole laver hvert år karnevalsoptog med voksne med nedsat funktionsevne.

Af Marie Ludvigsen – skoleleder på Århus Friskole

Århus Friskoles røde bus drejer om hjørnet på Dalgårdsvej i Ålestrup og parkerer udenfor Byens BV (beskyttede værksted), som er et dagtilbud for 50 borgere med nedsat fysiske og psykisk funktionsevne. Inde i bussen sidder 7. klasse fra Århus Friskole og kigger spændte ud på borgerne, som strømmer forventningsfyldte ud fra Byens BV med trommer og guitarer om halsen. Borgerne kan næsten slet ikke vente. DE ER KLAR – til kærlige krammere og dette års karnevalsoptog.

Kom til karneval

Siden 1987 er Århus Friskole taget til Ålestrup for at lave optog sammen med mennesker med nedsat funktionsevne. Tove Pia fra Byens BV fortæller, at i de første år var de sammen hele ugen. Alle sov samme sted og sad og syede dragter til langt ud på natten. Det var vildt hyggeligt. Siden er det blevet skåret ned, så elever og borgere leger fælleslege og øver sammen i dagtimerne i tre dage og går karnevalsoptog sammen den sidste dag. Optoget har udviklet sig til en fast del af den årlige byfest i Ålestrup – Knaberfesten. Optoget er arrangeret i et samarbejde mellem Byens beskyttede Værksted og Byen i Byen, som er et pædagogisk botilbud for udviklingshæmmede.

Musiklærer Johan Lyhne fra Århus Friskole synes, at det er et mega fedt samspil, der foregår mellem de to parter: ”Her er nogle mennesker. Vi skal lave noget sammen. Lad os komme i gang”. Få minutter efter at elever fra Århus Friskole er kommet ud af den røde bus runger Ålestrup af trommer og fællessang:

”Kom kom kom kom til Karneval

For her i Ålestrup er der gode sange

Kom og syng dem med os mange gange

Fyld først dine lunger

Syng så så det runger”

At lære af at undervise

For eleverne på Århus Friskole er dagene i Ålestrup et job, hvor de underviser borgerne i at danse og spille samba til et fælles optog. Johan fortæller, at tidligere lærer på friskolen Ivalo Falk altid sagde:” Man har ikke lært noget, førend man har lært det videre til andre”. Johan konstaterer, at eleverne fra 7. klasse bliver meget mere udadvendte overfor fremmede og meget bedre til at danse og spille musik i løbet af dagene i Ålestrup.

I pauserne mellem musikken spiser elever og borgerne sammen. Allerede til den første spisning slår den lidt forsigtige bruger Kjeld på glasset og rejser sig op og holder en tale, hvor han byder eleverne velkommen. Få sekunder senere rejser den næste borger sig og holder tale, og sådan forsætter det. Der går ikke mange pauser førend friskoleeleverne også slår på glassene og rejser sig op og holder taler til borgerne. Elever og borgere bliver venner og hurtigt derefter facebookvenner.

”Det er vildt fedt at komme til Ålestrup og mærke, at man gør en forskel i deres liv”, siger Johan. Det gør et stort indtryk på eleverne, da en af brugerne fortæller, at han glæder sig mere til, at friskolen kommer, end han glæder sig til juleaften.

Optur over optog

”Friskoleeleverne er rigtig søde og gode til at være sammen med borgerne. Det er dejligt at se friskolens elever og borgerne gå rundt og holde hinanden om skuldrene,” siger Heidi Skaarup, som arbejder på Byens BV. Borgerne oplever at være med i et ungdomsfællesskab. De får en følelse af at være som andre unge mennesker.

Det er et godt afbræk fra hverdagen på værkstedet. Borgerne danser, synger og optræder. De bliver holdt i gang og holdt vågne, og de glemmer for en stund, at de har ondt. Der er rigtig megen livsglæde og livskvalitet i de dage. Optoget har været med til at integrere borgerne med nedsat funktionsevne i Ålestrup. De bliver accepteret i byen. Alle i Ålestrup ved nu, hvem vi er, og hvad vi står for. De vinker til os, hilser på os i Brugsen og kontakter os, hvis de møder en borger i byen, som er ked af det. Vi har fået et lokalt netværk, fortæller Heidi Skaarup og Sanny Tøttrup fra Byens BV.

Demokrati og medindflydelse

For 7. klasse er jobbet i Ålestrup en lejrskole. Lærer på Århus Friskole, Hans Martin Kieldsen, siger om Ålestrup-lejren: ”Det er altid fedt at have en klasselejr og samtidig have en opgave. Eleverne er på arbejde, og de holder til at give den ekstra gas. Det er et pædagogisk projekt, hvor eleverne vokser af at få lederansvar.”

Pengene, som eleverne tjener, er til en stor lejrtur i 8. klasse. Eleverne bestemmer selv, hvor de vil rejse hen som en del af  en længere demokratisk proces. Først foreslår eleverne en masse lande, som de undersøger, og i løbet af nogle måneder stemmer de sig frem til et rejsemål. Et af kriterierne for rejsemålet er, at der er mulighed for at udveksle musik. I år rejste 8. klasse en måned til Tanzania, hvor de udvekslede kultur og lærte at danse, synge og spille afrikansk musik.

Johan Lyhne oplever, at det giver eleverne ejerskab for 8. klasses-turen, at de selv tjener pengene. Så kan de sidde i Afrika og tænke på, at lige netop det her måltid mad, det har vi tjent penge til, da vi var i Ålestrup.

Kærlige knus og krammere

Klasselærer for 7. Klasse, Jeppe Pape, beskriver det som, at eleverne ikke kan stå for alle de smil, krammere og al den ros, de får af brugerne. De overgiver sig og bliver helt afvæbnet. Hans Martin Kieldsen synes, at det er et enestående match med teenageelever og mennesker med nedsat funktionsevne. De er alle autentiske, og de synes, at de samme ting er sjove og griner sammen. Teenageeleverne føler sig mødt, elsket og accepteret, som dem de er, og der er ikke noget, de skal leve op til. De behøver ikke et forsvarsværk. Det er godt at kunne møde mennesker, som dem de er. Det er en god multikulturel læring inden en stor 8. klasses tur til et helt andet kontinent.

Eleverne fra Århus Friskole fortæller, at det var en rigtig god oplevelse at være i Ålestrup. Borgerne er så glade, åbne og ærlige hele tiden. Asger Grønning fra 7. klasse siger på vej hjem: ”De er jo tre gange så søde som andre mennesker.” Eleverne fortæller, at de før var lidt utrygge og bange, når de mødte mennesker med nedsat funktionsevne, men det er de ikke mere. Matilde Hansen fra 7.klasse siger: ”Jeg har lært meget af at være i Ålestrup. Der er en rødhåret fyr med downs syndrom, som kører med min bus hver dag. Før havde jeg ikke lyst til at snakke med ham, men det vil jeg gerne nu.”