Mine 10 år på ÅF

Fria elev 2008-2018

 

Min tid på Århus Friskole

Der er så mange minder, historier, oplevelser jeg gerne vil tage med i min store rygsæk væk fra Friskolen. Alle minderne fra de små klasser. De fortryllende lejre i Troldhytten i Blå med masser af grin og hemmeligheder. Sensommeraftenerne rundt om bålet med tæpper og beskidte tæer. Der var ingen der sagde, at vi behøvede at skifte tøj hele ugen, hverken om aftenen eller om morgen. Der blev fortalt røverhistorier og vi lavede samarbejdsøvelser med vennerne fra vores bordhold. Vi spillede spil og hjalp med at lave mad. Vi overvandt vore frygt i natteløbet og følte os store, når det endelig blev vores tur til at skræmme de små. 

 

Vi blev ældre og kom i Rød. Vi blev taget godt imod og blev indviet til ”Den røde drage”. Vi kom med i big band, så op til de ældre elever. Kom med på Lilleskolefestival og lærte at klare os mere selvstændigt, blev kastet ud i praktikfremlæggelser og projektopgaver. Vi blev ældre og skulle tage vores første store valg om at sige ja eller nej til gud. Vi var på blå mandag og troede ikke vi kunne blive mere cool. Vi var på Ålestrup og fik øje på andre end os selv. Vi dannede os en identitet og tog vores egne valg og beslutninger. 

Så kom vi i Storegul. Vi skulle have en legelillesøskende og tage ansvar for andre end os selv. Vi tjente penge og holdt Høstival, så vi kunne blive klar til vores 8. klassetur til Ghana. 

 

Hvor vi lærte os selv, hinanden og lærerne bedre at kende. Vi kom ud på en dannelsesrejse, et kulturmøde, et eventyr. Vi fik spillet musik, lært at der er nogen, der regner med os og at man må yde sit bedste i et fællesskab. Fandt ud af at de voksne var mindst ligeså barnlige som os, og at vi kan snakke om alt. Så en helt anden kultur og mødte nogen mennesker, der havde en helt anden måde at leve på. Det fik os til at tænke over de alt for små problemer, som vi har der hjemme, og jeg fik lyst til at gøre en forskel. 

 

Så kom vi i 9. klasse og blev de ældste på skolen. Dem alle skulle kigge op til. Det var os, der skulle danne stilen på skolen. Vi fik førsteret i big band og skulle til pædagogisk eksamen, hvor vi skulle lære nogle yngre elever noget af alt den rytmiske viden, som vi har fået gennem årene. Vi skulle leve op til at være de stor og påtage os et ansvar. Vi lavede vores Ghanashow i fællesskab og fyrede det af med et brag. Jeg fik følelsen af, at nu var det slut. Vi havde gjort alle de ting, som vi havde set så meget frem til og nu var det bare slut. Der var kun de trælse eksaminer tilbage, men det viste sig også at være en oplevelse og en lærerig proces, hvor vi fandt ud af, at vi kan aflevere et færdigt produkt og fremlæggelse uden at gå helt ned med stres. Og ved nu, hvor meget vi hver især bliver nervøse. Vi fik overstået eksaminerne og så var det kun Lilleskolefestival og fest og farver tilbage. 

 

Jeg har fået så meget helt vildt fantastisk og eksistentiel viden og oplevelser med i min rygsæk. Jeg er blevet gjort klar og testet til at komme ud i den store verden og skulle tage min egen valg. Jeg føler mig rustet til at stille mig frem og stå op for, hvad jeg synes og kæmpe for det. 

Fria

 

Sidste skoledag 2020 Corona Style2
Sidste skoledag 2020 - Corona Style - klassevis afstand
Sidste skoledag 2019 - formiddag i salen. Klasserne med indslag til 9.kl

Min tid på Århus Friskole

Af Matilde Hansen, 9. klasse, 2018

 

Mine sidste dage på Århus Friskole er så småt ved at løbe ud. Selvom sommerferien ikke er langt væk, føles det som om, at jeg efter sommerferien starter endnu et nyt år med samme lærere, elever og venner. Den samme ramme med det samme indhold. Efter ti år med de samme procedurer, er det altså snart på tide, at jeg må finde ud af, hvordan det er, at vågne op og ikke skulle ud på Århus Friskole. Hvilket også måske er det jeg er alle mest bange for – at bryde mine mønstre og ændre mine procedurer.

Når jeg snakker med mine venner som går på folkeskole, bliver de altid forundret over, hvordan det er muligt at elske sin skole, så meget som jeg gør. De kigger altid en ekstra gang, når jeg snakker om vores forhold til lærerne, 8. klasses turen, Lars madfar eller vores skema – og jeg kan tale stolt om det. 

Som Dan Turèll skrev i sit digt ’Hyldest til hverdagen,’ er hverdagen også vigtig for mig. Jeg mener, at vi som mennesker, har brug for noget at støtte os op ad og et sted at føle os sikre – tilpas. Friskolen er for mig min sikkerhedssele og det er der jeg føler mig allermest tilpas. Ligesom alle mulige andre tidspunkter i ens liv, har der selvfølgelig været opture og nedture på friskolen, men det er nogle af de ting jeg har taget med mig – noget af det der har gjort mig klogere. 

Jeg er sikker på at vi, fra årgang 2007, nok skal få set hinanden, hygget om hinanden og krammet en hel del, men det er rutinen jeg vil savne allermest. Min sikkerhedssele. 

Den rituelle vandring gennem ’rødgruppe’ op til Lars, for at spørge hvad vi skal have at spise, med vennerne om armen.
De mindre koordinerede skoledage, hvor vi som elever, selv måtte opstille en undervisningstime som ofte endte ud i et spil ’Foursquare’, ghanesiske trommerytmer eller et spil ’Jeg har aldrig’ med vores lærere. 

Det skræmmende lærerværelse som med årene endte med at være vores idéelle opholdssted og kaffetank. 

Lyden af konstant klaver- og guitarspil som tilfredsstillede, men samtidigt hærgede, vores øregange. Leif Falks geniale og elskede Friskole-sange som spreder nostalgi og kærlighed.
De smukke morgener og aftener på Møgelø, hvor vi som små kunne føle os sikre i vores lege-storesøskendes arme, og vi som store kunne sprede sikkerhed til vores små-søskende.

Alt dette vil jeg savne.

Vi er blevet klogere. Ikke kun fagligt, men også på hinanden. Vi har lært, hvordan man er et godt menneske, hvordan man opfører sig over for sine venner og hvordan man kan hjælpe hinanden. Uden alt dette ville jeg ikke have været hvem jeg er i dag.

Det er nu jeg skal ændre min procedure, det er nu jeg skal blive endnu klogere.