Skoleleder Marie Ludvigsen i Pædagogisk Rapport 2016
At vågne og se verden
Jeg har i år været med 8. klasse på deres fantastiske tur til Ghana i 4 uger i januar/februar 2016. På den tur blev jeg helt vildt optaget af 8. klasses-turene på Århus Friskole. Så derfor handler denne artikel om, hvorfor 8. klasses-turene kom til verden og hvordan de virker.
I disse dage lukker de europæiske lande sig om sig selv. Der er en stor fremmedfjendskhed i Europa i forbindelse med de mange syriske flygtninge. I den forbindelse får 8. klasse-turene på Århus Friskole en fornyet aktualitet. Jeg er glad for at være på en skole, hvor der eksisterer en gammel tradition, som lige nu kan være med til at vise vejen. På Århus Friskole rejser vi til fremmede lande, fordi vi gerne vil leve sammen med fremmede, lære af de fremmede og lade os inspirere af fremmede kulturer. Vi tager det fremmede med hjem til Danmark, og lader det berige vores danske kultur og præge vores danske mentalitet.
Hvordan 8. klasses-turene kom til verden
Jeg har valgt at interviewe Ivalo Falk og høre hendes fortælling om, hvordan 8. klasses-turene opstod. Hun har været med på mange 8. klasses-turer siden 70´erne. Ivalo havde i 70´erne et års orlov fra skolen, hvor hun arbejdede på St. Restrup Højskole. Her var hun med på en rejse til Tunesien. Ivalo fortæller: ”Vi boede hos beduinerne og gik med kvinderne ud for at samle brænde. De bar store knipper af brænde på hovedet – selv små 12-årige piger. Højskoleeleverne havde ondt i hovedet og maven og kunne knap nok slæbe sig selv afsted, så de kunne ikke hjælpe med at bære brændet. Samtidig med, at beduinerne bar det tunge brænde på hovedet, plukkede de helbredende planter, som de gav til højskoleleverne.” Ivalo lavede en ganganalyse af, hvordan beduinerne gik, når de bar brændet og hun forsøgte at gøre dem kunsten efter. Hun fulgte dem, fandt rytmen og blev mere og mere fuld af energi. Da de kom frem, gik der ½ time før de meget trætte højskoleeleverne kom. Ivalo fortæller: ” Det var fantastisk i løbet af den tur, at se de der sløve højskoleelever vågne op. Det tog tid. De vågende ikke den første dag, men de vågnede og så horisonten.”
Da Ivalo kom tilbage til Århus Friskole skulle hun have de store elever. Hun iagttog, at de sagde NEJ hele tiden, var trætte og hang på alting. Hun tænkte på, hvordan hun kunne få dem til at være nogle forbilleder for de små elever. Hun kom frem til, at de skulle have et KULTURCHOK. De skulle til Tunesien, så de kunne få hævet blikket fra navlehøjden til horisonten – så de kunne få mod og sige JA. Der blev i 1974 arrangeret den første tur til Tunesien i fire uger i samarbejde med Mellem folkelig Kontakt. På den tur var eleverne blandt andet i praktik hos håndværkere såsom; væver, fårehyrde, barber, smed, bonde, og hjemmegående husmor.
Inden jeg rejste til Ghana kendte jeg godt Ivalos argument om, at det var rigtig godt for elever i 8. klasse at flytte fokus fra navlehøjde til horisont. Jeg havde også forstået det – troede jeg – og fortalt det videre. Men da Ivalo fortalte hele denne historie, så gav det mening på et helt andet dybere plan. Nu var det ikke kun noget, som jeg havde hørt om og kunne forstå med hovedet. Nu havde jeg selv erfaret det på Ghanaturen. Det gik pludselig op for mig, hvorfor vi voksne i Ghana skulle bruge så mange kræfter på at få energi i nogle af børnene. De kunne være så trætte, at de var på nippet til at falde i søvn, medens de spillede trommer. Det handlede åbenbart ikke kun om at vække trætte teenagere. 8. klasses-turene handler i virkeligheden om at blive vækket af en vestlig velfærdssøvn og se VERDEN – at blive vækket som social og global ansvarlig verdensborger.
Fra halvdannelse til dannelsesrejse
Peter Kemp mener, at folkeskolereformen har reduceret den dannelse, som har ligget i skolens formålsparagraffer siden 1814, til halvdannelse dvs. en dannelse, der er reduceret til faglige kompetencer, som ikke skaber ansvarlige samfundsborgere. Kemp ønsker en skole, hvor eleverne lærer at forstå og tage medansvar for det samfund, den kultur og den verden, de befinder sig i, ikke blot at tilpasse sig den globale konkurrencestats ideologi. Læren er, at de bløde fag igen må i højsædet, så de unge lærer noget om, hvad det vil sige at leve sammen i en farlig verden, at samarbejde er vigtigere end konkurrence. Peter Kemp er professor emeritus i filosofi, Århus Universitet, Campus DPU Emdrup.
Vi kan på Århus Friskole også mærke det store pres på målbare faglige kompetencer i grundskolen i dag. Det kræver mod og forældreopbakning forsat at prioritere, at eleverne på Århus Friskole bruger meget skoletid med 8. klasses-turen. Der går op til to år fra det første spillejobs i 7. klasse og til det sidste show om 8. klasses-turen bliver spillet i 9. klasse. Det er Århus Friskoles største og længste fordybelsesprojekt med masser af faglighed og vigtig læring, der bliver forankret i egne erfaringer før, under og efter turen. Det gør vi, fordi læring også er meget andet end målbare fagfaglige kompetencer, der kan måles i nationale tests. Århus Friskoles 8. klasses-ture er dannelsesrejser, der er med til at skabe socialt ansvarlige verdensborgere.
Livslang læring
Flere gange under vores rejse i Ghana, så bippede der beskeder ind på min mobil om, at de nationale test i Danmark var klar. Jeg tænkte: Nu sidder der en masse 8. klasses elever hjemme i Danmark og er i gang med at få målt deres faglige kompetencer i en national test og her sidder vi og spiller trommer. Kan vi på nogen måde måle, dokumentere eller indfange elevernes læring af en 8. klasses-tur? Kan det de lærer stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen(Friskoleloven § 1, stk. 2)?
For at prøve at indfange værdien, betydningen og læringen af 8. klasses-turene på den livslange bane, så har jeg interviewet tre tidligere elever fra Århus Friskole. Det er Anna, Sabina og Aske, som gik i den klasse, som først rejste til Ghana i 2003.
Anna – den psykologiske vinkel
Anna har efterfølgende rejst til Ghana to gange. Hun fortæller: ”Jeg kunne ikke slippe Ghana. Turen havde givet mig helt vildt meget. Jeg var ikke færdig med Ghana. På 8. klasses-turen var vi kun en uge hvert sted. Jeg ville gerne fordybe mig mere og forstå det bedre.” Efter gymnasiet rejser Anna som 19-årig alene til Ghana i 5 måneder, hvor hun arbejder på et børnehjem.
Anna: ”Det var trygt at komme tilbage til Ghana. Jeg vidste jo, hvordan man købte vand, jeg kendte maden og jeg kunne nogle få gloser. Jeg ved ikke om jeg ville havde rejst alene til sådan et land, hvis ikke jeg havde været der før. Da jeg arbejdede på børnehjemmet blev jeg venner med Sala, som lavede mad til børnene på børnehjemmet. Hun var virkelig dedikeret.” Anna og Sala var med til at lukke børnehjemmet bl.a. fordi der var en korrupt leder. Anna hjalp med at finde nye gode steder til børnene. Et par år senere rejser Anna til Ghana en tredje gang for at se, hvordan børnene har det på de nye steder.
I dag læser Anna Psykologi på Århus Universitet. Hun siger: ”Ghana inspirerede mig til at læse Psykologi. Jeg vil gerne bruge min uddannelse til at rejse ud og hjælpe. Jeg har gennem hele mit studie holdt kulturtråden med at arbejde med indvandrere og flygtninge. Turen til Ghana har været med til at skubbe mig i den retning. Jeg er glad for, at det lige netop var Ghana vi valgte.” Lige nu skriver Anna kandidatspeciale om ”Mennesker med anden baggrund end dansk og hjerneskader.”På vores tur til Ghana her i 2016 mødtes vi med Annas veninde Sala, som i dag har et sted, som hun kalder for Kobys Foundation – opkaldt efter drengen Koby, som døde på børnehjemmet. Kobys død var en medvirkende årsag til, at børnehjemmet blev lukket. Sala hjælper i dag dagligt over 100 børn i et fattigt område. Hun hjælper dem med lektier, laver mad til dem etc. Det hjælper børnene til bedre at kunne klare deres skolegang. Vi hjalp Sala med at lave mad, vi hjalp børnene med lektier og vi legede med børnene og lærte en masse skønne sanglege af dem. Det var fantastisk gennem Annas kontakt til Sala at kunne binde denne sløjfe til den første 8. klasses-tur til Ghana.
Det er en intension helt tilbage fra 70´erne, at 8. klasses-turene har et socialt, psykologisk og politisk sigte med fokus på retfærdighed og uretfærdighed i verden, hvor et af kriterierne for turene har været at være sammen med fattige, gadebørn og hjemløse.
Sabina – den politiske vinkel
Sabina fortæller: ”Da vores gamle klasse mødtes til vores 10 års jubilæum på skolen, var der mange fra klassen, der er socialt engagerede med børn og unge. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at skolen tager på 8. klasses-ture. Vi har på et tidligt tidspunkt fået interesse for folk fra andre steder i verden. Fået omtanke for verden og verdens uretfærdigheder. Vi vil gerne være med til at gøre verden til et bedre sted. Så hvordan kan vi som danskere være med til at skabe forandringer i verden?”
Sabina har læst til kandidat på Internationale Udviklingsstudier på RUC. Hun arbejder i dag ved Afrika Kontakt, som er en landsdækkende solidaritetsbevægelse, som består af grupper, der i samarbejde med græsrødder i Afrika arbejder for en verden med social og økonomisk retfærdighed for alle, og hvor alle har rettigheder og friheder.
Sabina beskriver det som: ”Når man er 14 år, så drejer verden sig meget om en selv. Når man tager afsted i så ung en alder, så opdager man tidligt, at verden er større end Danmark. Man opdager, at folk er lykkelige på en anden måde. Mange af dem, som vi mødte var stærke folk. Vi kom tæt ind på livet af dem.
Inden rejsen var jeg bange ved tanke om, at vi skulle rejse til et mindre udviklet land og bo primitivt. Jeg startede med at være i underskud, for jeg kunne ikke helt oveskue det hele, men så efter et par uger fandt jeg overskuddet.”
Sabina mener, at styrken ved 8. klasses-turene er det sociale engagement sammen med musikken. Musikken er nøglen til kontakt med alle: gadebørn, kristne, landsbybeboere mv. man kan gensidigt udveksle og sammen dele glæden ved musikken.
Aske – den kulturelle/musikalske vinkel
Aske var den elev, som fik overbevist klassen og lærerne om, at Århus Friskoles 8. klasses-tur i 2003 for første gang skulle gå til Ghana. Aske havde gode kontakter til ghanesere gennem Utamaduni-lejren – en afrikansk musik- og danselejr på Djursland – hvor han havde været med sin mor hver sommer gennem sin opvækst. Aske fortæller: ”Det var primært gennem musikken, at jeg kendte Afrika, som jo er et gigantisk kontinent med en fantastisk historie og store kulturelle rigdomme. Jeg har personligt været dybt lykkelig for, at vi rejste til Afrika. At rejse i 8. klasse er et fantastisk tidspunkt at rejse på, før man bliver for formet. Det at møde noget ekstremt fremmed er en fantastisk øjenåbner. Det er et dannelsesprojekt, som alle burde prøve. Det er et indblik i en anden måde at leve på, en anden måde at have samfund på. Det man hører i nyhederne om Afrika er ret deprimerende, men når man så er dernede, så er det en positiv aha-oplevelse. Vi kan lære meget af deres mentalitet; glæde, energi, umiddelbarhed, spontanitet og ubekymrethed. Lige når man kommer hjem er kontrasten meget tydelig.”
Aske har senere selv været i Senegal og Mali for at spille musik. I Senegal boede han hos en senegalesisk musikalsk storfamilie, hvor de var 40-50 familiemedlemmer under samme tag. Aske beretter: ”Musik er et aktiv, der stadig fylder meget i mit liv. Jeg spiller i en gruppe Djala, hvor vi spiller traditionel vestafrikansk musik og en gruppe Santori Boost, hvor vi bruger elementer af afrikanske rytmer og instrumenter.” Aske læser til kandidat på Litteraturvidenskab, hvor han bl.a. er optaget af at afsøge den vestafrikanske litteratur. Han drømmer om at arbejde i en organisation f.eks. en nødhjælpsorganisation.
At vække til verden
Som det fremgår i de tre interviews, så er 8. klasses-turene ikke en ferierejse. Det er en rejse, hvor man lever primitivt sammen med de lokale, hvor man bliver venner med dem og lærer af deres kultur – specielt musik- og dansekultur, men også af deres mentalitet. Denne måde at rejse på og det kulturmøde, som opstår, er den store øjenåbner – som åbner øjnene for det fremmede og vækker til verden.
De fleste bliver overrasket, når de hører, at vi rejser så langt væk, i så lang tid med så unge børn. De tre interviews viser tydeligt, at det lige netop er de tre faktorer, som er betydningsfulde for den læring, som sker. Det sætter stærke spor, at tidligt i livet opleve noget, som er så ekstremt anderledes. Turene i 8. klasses giver vores elever en helt unik og meget vigtig livslæring, der skaber social og global ansvarlighed. ”Udsyn” er et af Århus Friskoles formål.
Det kan godt være, at vores elever ikke er så konkurrencedygtige i bedst i test, fordi vores undervisning ikke er målstyret mod nationale tests. Men det vigtigste i verden i dag handler ikke om at tilpasse sig en global konkurrencestats ideologi. Det er alt for kortsigtet tænkt. Verden i dag har brug for, at vi er en skole, der danner og uddanner fremtidens verdensborgere med stor social og global ansvarlighed, så vores verden kan bevares og bestå og være et godt sted for alle. Det er 8. klasses-turene super gode til og det er vigtigt og værdigfuldt for verden – en verdensværdi.
Faktabokse:
Rejsemål gennem tiderne:
Der er 3 epoker: En periode med rejsemål hovedsageligt i det nordlige Afrika, en periode med busrejser i det sydlige Europa, og endelig en periode med fjerne rejsemål, hvor der er mulighed for musikudveksling. |
|
Kriterier for rejsemål:
|
|
Faserne i forbindelse med 8. klasses-turen:
|