Gensyn lege-søskende, Jubilarer

10 års jubilarer fastelavnsfest
9.klasses legestoresøskende, Fastelavn 2019
10 års jubilarer mødes til Høstival - 2019
10 års jubilarer, Høstival 2019

I fredagsbrevet den dato og især år skriver Marie skoleleder om gensyns mødet mellem 9.kl og deres lege-storesøskende:

Tusind tak for en forrygende fastelavnsfest til 7. klasse, deres familier, lærere og til alle de mange festdeltagere, der var med til at gøre det til en fantastisk dag. Fedt med alle de seje udklædninger skal jeg hilse og sige fra pingvinen.

Foreningen Friskolen Venner inviterer hvert år til fastelavnsfesten eleverne fra 9. kl. på skolen til formiddags-træf med deres gamle lege-store-søskende, som gik ud af skolen for 8 år siden. Formålet med træffet er, at de gamle lege-søskende fortæller, hvad de har lavet siden de gik ud af skolen for at inspirere deres lege-lillesøskende i 9. kl. til, hvad de kan efter friskolen.

Fredagen før fastelavnsfesten spiste jeg i Gul-gruppe, hvor Bh. kl og 1.kl. sidder på bordhold og spiser sammen med deres lege-storesøskende fra 8 og 9. kl. En elev fra 9. kl. spørger mig om jeg ved, hvem af deres gamle lege-storesøskende, som kommer til træffet med dem den næste dag til fastelavnsfesten, for hun vil gerne møde sin lege-storesøster. Under snakken går det op for dem fra 1. kl, at deres lege-storesøskende fra 9. klasse, også har en lege-storesøskende, som nu er voksne og som de kan møde til fastelavnsfesten, så de måske lige pludselig har to lege-storesøskende! Jeg siger til eleverne fra 1.kl. at om 8 år, når de går i 9. klasse, og selv er en lege-storesøskende, så kommer deres lege-søskende måske og fortæller for dem, hvad de har lavet, efter de er gået ud af skolen. Så spørger lege-lillesøsteren sin lege-storesøster: Hvor gammel er du så? Så er jeg 23 år, svarer hun.

Da de voksne lege-storesøskende kommer næste formiddag viser det sig, at de er ret nervøse, for de kan godt huske, da de selv gik i 9. klasse og deres lege-storesøskende kom og fortalte for dem. Der er altså efterhånden tale om legesøskende i mange generationer.

Da jeg senere til festen står i salen og hører 3. klasse spille, så opdager jeg, at der blandt publikum er mange elever fra 9. kl. der gik ud for at par år siden. Da jeg snakker lidt med dem, går det pludselig op for mig, at de er der, fordi de er kommet for at høre deres gamle lege-lillesøskende spille. Tænk at sådan nogle store 18-årige unge mennesker gør sig umage for at komme til tiden til fastelavnsfesten, så de kan nå at høre deres gamle lege-lillesøskende spille. Lege-søskendeordningen er en fantastisk ide med dimensioner, som rækker langt ud over skoletiden.

Marie

Gensyn legesøskende 2018
9.klasses legestoresøskende, Fastelavn 2018
9.kl + legestoresøskende fastelavn 2020
9.klasse og legestoresøskende fastelavn 2020

VI SES TIL FASTELAVN

Reunion af legesøskende – Fastelavn 2016

Af Hans Martin Kjeldsen, Foto Lars Madfar i Årskrift 2016

Fastelavnsfesten på Friskolen er en dag med tusinder af spændende møder på kryds og tværs; møder mellem børn, ansatte, forældre, gamle elever, gamle elevers forældre, gamle elevers forældres forældre… Og møder mellem forhenværende ansatte, kommende elever og deres forældre og deres bedsteforældre og alle de andre – ja, alle sammen blandet i den store gryde, tilsat musik, slik, øl og kage… 

Og dér klokken 13 starter herlighederne med værtsklassens samba, og så er der FEST – og forhåbentlig en god indtjening til 7. klasses kommende rejse .. Sådan er det!

At der inden kl 13 finder et andet møde sted er ikke så alment kendt. Et enestående og vigtigt møde som holdes hvert år i timerne før fastelavnsfesten – kun for særligt indbudte! Et møde mellem søskende; nemlig 9. klasse og deres næsten 25-årige legestoresøskende.. Fra dengang.. For 9. klasse er det mere end et halvt liv siden, deres legestoresøskende gik ud af skolen, og for de gamle elever har de sidste 81/2 år efter friskolen været fulde af uddannelser, valg, omvalg, rejser, bofællesskaber, arbejde, drømme, og hvad der ellers hører til et ungdomsliv.

Mødet handler om tiden efter friskolen; 9. klasse på tærskelen til den store vide verden, med efterskole eller ungdomsuddannelse eller andet som næste spændende stop – de gamle søskende med posen fuld af historier om, hvad der har virket – og hvad der ikke har.

Konkret begynder mødet med en lille velkomst ved værterne fra Friskolens Venner, i dette tilfælde er det Ivalo, Ditlev, Thomas og Eva, der har stået for at samle de gamle storesøskende og gjort klar i det nye værkstedslokale og dækket bordene med lækker brunch. Legesøskendeparrene har, lidt generte, fundet sammen, og en del ansatte fra skolen har også sat sig.

Så gives ordet først til de ”små”, som præsenterer sig og fortæller om deres planer efter 9. klasse.
Derefter er det de gamle elevers tur, og efter den første nervøsitet har lagt sig, flyder fortællingerne frit. Mødet får en tydelig og (især for en moden friskolelærer) rørende kvalitet i den troværdighed, de fortæller med. Især når man har været tæt på dem, og husker dem fra deres skoletid. Der er sket SÅ meget, siden de gik ud, og alligevel er de sig selv. Og selvom historierne og livsforløbene er meget forskellige (meget!), kan der findes fælles vigtige konklusioner i dem:

Husk at have hjertet med
Gør det du brænder for
Der er god erfaring i at tage fejl Det er ok at vælge om

Værdifuld livsvisdom – og så med det uvurderlige twist, at den bliver overleveret på et meget aktuelt tidspunkt til de intenst lyttende 9.klasses elever af deres gamle legesøskende, rollemodeller fra deres første skoleår, in real life!

Nogle af historierne er historier om nederlag eller planer, der måtte opgives, nogle indeholder glade beretninger om overraskende held og succes. Der bliver lyttet og grint og mærket. Og mødet tjener ikke blot til inspiration for 9. klasse, men er også update til de fremmødte ansatte og de gamle klassekammerater, som selvfølgelig også følger med i hinandens liv.

Netværket omkring Århus Friskole er mega stort og broget og en bærende del af vores skoleidentitet. Legesøskende-ordningen er en af mange ordninger skabt til at styrke dette livsnødvendige netværk og fandenme en god opfindelse! Fastelavnsfestens reunion af afgangselever og deres tidligere legestoresøskende er osse fandenme en god opfindelse… efter sådan et møde, hvor lette og tunge livsberetninger skaber en ret intens atmosfære, hvor ens tanker har vandret vidt omkring og håb og medfølelse og latter har styrket netværket føler man sig så meget MED – That’s the thing!

TAK til Friskolens venner for at arrangere før-fastelavnsfest-mødet!

  

                                                                                     

Det år var 9.klasses planer: 11x efterskole, 2x 10-klasse, 1x gymnasium, 2x HTX og 1x Udveksling i Argentina.

gensyn legestoresøskende 2016
Legestoresøskende møde med 9.klasse 2016
Gensyn Legestoresøskende 2018
Legestoresøskende og 9.klasse fastelavn 2018