Jeg hedder Marianne Højslet og har arbejdet på Århus friskole siden 2004. Jeg er uddannet lærer på Århus dag – og aften Seminarium. Jeg bor i Stavtrup med mine 2 store børn, som begge har været elever på skolen. I min fritid laver jeg teater med truppen Frueflæsk og bøffer, vinterbader og går ture og fotograferer i naturen.

Jeg underviser i dansk, billedkunst, idræt, engelsk og drama.

Jeg arbejder primært i danskfaget i indskolingen og nyder at se børnene rykke sig fagligt og fordybe sig i de store emner.

Jeg brænder for det kreative udtryk gennem billedkunstfaget og teater. Jeg elsker børnenes impulsive og frie ideer , som de billedliggør gennem kropslige og håndværksmæssige udtryk.

Jeg prioriterer i mit arbejde med børnene, at have et fokus på bæredygtighed, som en naturlig del af undervisningen. Deres egen bæredygtighed, lokalt og globalt – b.la. gennem mindfulness og yoga, trivselstimer, udsyn til verden og  fokus på klima og de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Jeg elsker at arbejde på Århus friskole og nyder at gå på arbejde hver eneste dag. Det er så livsbekræftende at være en del af fællesskabet med store og små, og mærke den særlige stemning og kærlighed der er på Århus friskole.

– Jeg er stolt af og elsker at trutte trompet med de Hæsblæsende i lærerbandet!