Kostprofil og målsætning OPDATER

Århus Friskole Køkken – Kostprofil og målsætning:

clear.gifÅrhus Friskole har en madordning, hvor Lars kok og 3-4 børn dagligt laver mad til alle på skolen gennem praktisk madkundskab. Der er således madkundskab på skemaet for alle børn i løbet af et skoleliv.

I forhold til folkeskolefaget madkundskab sker undervisningen på Århus Friskole ved en sammensmeltning af teori og praktisk arbejde. Det vil sige at det pædagogiske og didaktiske arbejde med mad og måltid bringes ind i børnenes hverdag gennem den daglige madproduktion.

Børene, Birtha og jeg tilbereder en varieret kost, der ernæringsmæssigt tager højde for de 10 officielle kostråd. De daglige måltider på Århus Friskole er en vigtig del af friskolelivet og fællesskabet. Det er noget, vi samles om, da kosten også har stor betydning for indlæring.

Alle på skolen kan dagligt nyde sund, velsmagende og varieret mad, så der er energi til dagens oplevelser. Maden er tilberedt af de bedste råvarer – helst de økologiske, og vores brød er hjemmebagt. Vi forsøger at undgå tilsætningsstoffer og madsminke dette sikres under planlægning og indkøb.

Vi laver dagligt kolde eller varme retter, det kan være fisk, kød, fjerkræ eller vegetarretter med tilbehør i form af salater, rodfrugter, grøntsager, grov pasta, bulgur, ris og kartofler m.m. som børnene i små arbejdshold servere ved bordene i de tre grupper gul, blå og rød. I grupperne sidder børnene blandet klassevis sammen med voksne og spiser i ca. 15 – minutter.

Målsætning:

• At anvende flest mulig økologiske råvarer med blik for kvalitet

• At servere groft, grønt og magert på en indbydende måde

• At være bevidste om sæson, bæredygtighed og dyrevelfærd –

(ikke nødvendigvis økologiske, men skal have levet et godt liv før bordet)

• At arbejde ud fra tidens krav om hygiejne, sikkerhed og sundhed

• At opnå størst mulig tilfredshed hos børnene samt personalet

Særlige kosthensyn:

Da en ”fuld mave” er vigtig for trivsel og god indlæring, tilbyder vi i køkkenet en rugbrødsmad til dem, der ikke kan spise det, der er på dagens menu. Som udgangspunkt skal børnene altid først smage på maden ude i gruppen. Der er selvfølgelig mulighed for at lave en særlig aftale om kosten ved f.eks. vegetarkost, religiøse eller helbredsmæssige grunde. Køkkenet beder den enkelte overholde det valgte.

”Maden er ikke sund, før den ER spist”.