Fra fredagsbrev maj 2014
“Optur over optog
I denne uge øver vi til optoget på lørdag. De første børn som møder ind på skolen om morgenen er straks i gang med at gå på stylter, køre på en-hjulet cykel eller jonglere over alt på skolen. Hele dagen igennem øver børn og voksne med festlige hatte alle vegne. Selv under spisning og rengøring af toiletter er de store strittende og glitrende hatte på hovederne. Jeg er på danseholdet, hvor jeg lærer både rumba, samba og hip hop sammen med 40 børn. Vi danser hele dagen til lyden af 40 trommer i musikrummet ved siden af. Udenfor kommer stylteholdet forbi igen og igen og holder pause ved at stå og hænge ind af de øverste åbne vinduer i salen eller man kan se styltegængere gå med lange skridt i kortege bag trærækken i skellet til naboens mark, som en flok giraffer på savanen.
Det fantastiske ved optogsugen er fællesskabet på tværs af hele skolen og alle aldre. På danseholdet var det meningen, at jeg skulle hjælpe børnene fra bh. klassen med at lære dansene, men der gik ikke mange timer, så blev jeg skubbet væk fra min position af nogle dansepiger fra 4. klasse, som mente, at det var meget bedre, at det var dem, der instruerede de mindre. Jeg skal hilse at sige, at pigerne fra bh. klassen er meget begejstrede for det bytte.
Det er en vigtig kulturbærende tradition med optog på Århus Friskole. Det startede i 1978, hvor Odin Teatret inviterede Århus Friskole til at lave et karnevalsoptog på Strøget i Århus Festuge sammen med dem. Nogle af skuespillerne fra Odin Teatret kom på skolen som gæstelærere og lærte børnene at gå på stylter. Odin Teatret have rejst i verden og brugt optog og optræden som byttehandel med bl.a. indianere i Brasiliens Regnskove. Nu ville de lave byttehandel med Århus Friskole. Denne tradition med optog, optræden og byttehandel er stadigvæk et bærende element i skolens 8. klasses ture.
I år er vi blevet bedt om at lave optog i Den gamle By. Det gjorde skolen også tilbage i 80érne. Det er i anledning af, at Århus Friskole er kommet på museum. Den Gamle By har lavet udstillingen ”Aarhus Rocks” http://www.dengamleby.dk/aarhusrocks/ . De mener, at Århus Friskole med sin banebrydende musikpædagogik fra 60érne har været meget betydningsfuld for rocken og den rytmiske musiks udvikling i Århus. Så kom og vær med til optoget i Den Gamle By lørdag d. 24/5 kl. 13-14 og se Århus Friskole ”live” og se Århus Friskole på museum ved samme lejlighed. Vi ses til optog på lørdag.
Marie”
Lilleskolepædagogik – hvad nu
af Marie – skoleleder på Århus Friskole i Årsskrift 2021
Jeg gik gennem Stockholms gader og nød den smukke sensommer en fredag i 2018. Solens stråler spejlede sig i vandet som en strålende stjernehimmel. Udenfor den svenske Riksdag sad en lille pige med lange fletninger helt alene og helt stille på stenbroen. Foran hende stod et papskilt, hvor hun med barnlig håndskrift havde skrevet:”skolstrejk for klimatet”.
Jeg tænkte i mit stille sind: ”Hmm – tja, gad vide om det hjælper noget?”
Det gjorde det. Det hjalp. For der var andre børn i andre lande, der hørte om Greta Thunberg, også i Århus og på Århus Friskole. Børnene ville bakke op om klimaet og kloden. Børnene på Århus Friskole ville også skolestrejke fredag, så de tog ind på Rådhuspladsen sammen med andre børn fra andre skoler. De voksne på Århus Friskole bakkede børnene op, og sammen tog de trommer og trompeter med og spillede musik på Rådhuspladsen. Der kom flere fredage, flere skolestrejker, flere demonstrationer. Der blev valg i Danmark. Det blev et grønt klimavalg. Nu har Danmark en af de mest ambitiøse klimamålsætninger i verden med en bindende klimalov. Greta Thunberg sad først helt alene og helt tavs. Nu taler hun for hele verden, og hun er kåret som en af de mest indflydelsesrige mennesker i verden i dag.
”Børnenes initiativ er vores pejlemærke”, er et vores slogans på Århus Friskole. Det har det været siden skolen blev startet i 1952 stærkt inspireret af reformpædagogikken. At lytte til børnenes stemme og børnenes perspektiv er lige præcis en af grundpillerne i den antiautoritære lilleskolepædagogik, da de første lilleskoler startede lige efter 2. verdenskrig. En lilleskolepædagogik, hvor børn oplever, at de bliver mødt, som dem de er. Hvor børn oplever, at deres stemme bliver hørt og kan gøre en forskel. Hvor børn oplever, at de har indflydelse på eget liv, og på de demokratiske fællesskaber, som de er en del af. Formålet med lilleskolerne er bl.a. at børnene vokser op og bliver livsduelige mennesker, som tør være kreative og kritiske med- og modspillere i samfundet. Som tør sige deres mening, også selvom dem som har magten, mener noget andet. En af intentionerne med lilleskolerne var at skabe skoler, som ikke bare var samfundsbevarende, men som kunne være samfundsforandrende eller verdensforandrende. Men lilleskole – hvad nu? Skal vi som lilleskole være samfundsforandrende eller ligefrem verdensforandrende, og hvad vil vi forandre? Hvad er lilleskolepædagogik anno 2020?
Som barn gik jeg på Århus Friskole. Det var i 70érne. Vi gik forrest i 1. maj optoget og sang: ”Under de blodrøde faner, bygger vi fremtidens hus”. Vi gik forrest i demonstrationer imod atomkraft og det hjalp. Danmark fik ikke atomkraftværker.
Nu oplever jeg, at klimabevægelsen bølger gennem verden. Børnene vil skolestrejke og demonstrere for at redde klimaet på kloden. Børn tør stå frem og sige deres mening, også selvom nogle af verdens mest magtfulde mennesker, mener noget andet.
Det er fantastisk at være skoleleder på en lilleskole, fordi vi har friheden til at være politiske. Men den frihed forpligter. Den skal vi udnytte. Klimabevægelsen har vækket den gamle politiske ånd på Århus Friskole. Det er mega fedt. Pludselige er vi for alvor igen politiske og går foran i klimademonstrationer med trommer og trompeter.
Som leder på Århus Friskole har jeg for et par år siden sat fokus på bæredygtighed. Vi arbejder med bæredygtighed på flere niveauer både individuelt, socialt, lokalt og globalt. Vi startede med os selv og respekten for det levende – menneskets og naturens livsprocesser og feedbacksystemer. Vi har fokus på: Hvordan vi som enkelte individer kan skabe bæredygtig balance i vores eget system, så vi ikke over-forbruger egne ressourcer, og dermed risikerer at få stress? Hvordan vi som skole kan være bæredygtige og ikke ville mere end vi har økonomi, kompetencer, tid og menneskelige ressourcer til? Hvilke små og store forandringer vi kan gøre lokalt på Århus Friskole for at støtte globalt – genskabelsen af klodens naturlige bæredygtige balance, så menneskeheden også kan eksistere på kloden i fremtiden?
Det er i dag vigtigere end nogensinde, at vi har lilleskoler, som tør gå foran og vise andre veje i forhold til klimapædagogik og ledelse af menneskelig bæredygtighed. Der er skruet alt for meget op for tempoet og kompleksiteten i den vestlige verden, så vi ikke kan skrue mere op. Vi skal turde stoppe op, stå stille og gå ned i tempo, stå fast ved vores oprindelige værdier, turde sige nej til unødvendig udvikling og vækst og undgå pseudoarbejde med test og kontrol. Men hvor radikal skal lilleskolepædagogikken gå til værks?
Jeg er stolt af at være leder på en lilleskole, hvor jeg kan tillade mig, at vi ikke går op i, om vores børn kan klare sig i konkurrencestaten. For os på Århus Friskole er det meget vigtigere, at vores børn går op i at være en del af fællesskaber, hvor vi sammen gør noget for verden fx kæmper for klimaet, så der kan være mennesker på jorden i fremtiden.
