Børnene fra 0.-3. klasse, har hver tilknyttet en fast SFO-pædagog som klassepædagog. Klassepædagogen har tæt samarbejde med klasselæren og deltager som oftest i nogle af timerne med klassen. Klassepædagogen er med til forældremøder, børnerunde, skole-hjem-samtaler og deltager i andre møder s.s trivselsmøder osv.
I nogle tilfælde vil der, når børnene går fra 1. til 2. klasse, ske et skift i klassepædagogen, således at klassen får en ny pædagog tilknyttet.
I 4. klasse er klassepædagogfunktionen mere løs, da overgangen til klubregi begynder men hvis behovet er der vil der, enten ved det enkelte barn eller som støtte i det sociale forum i klassen, selvfølgelig være tilknyttet en pædagog.
Klassepædagogen har tæt kontakt med forældre i hverdagen og har daglig tid til en kort snak om barnets dag og trivsel. Vi vil dog helst kontaktes skriftligt.