Efter 20 år i folkeskolen skiftede jeg for nogle år siden til Århus Friskole.
Et skifte der har givet fuld valuta til arbejdsglæden. Mit daglige liv på skolen er præget af den positive og favnende grundstemning, jeg bliver mødt med, når jeg træder ind på skolen.
Jeg arbejder med inklusion i samarbejde med lærere, pædagoger og eksterne samarbejdspartnere. Et arbejde, der handler om at gøre skolen til et godt sted at være for alle børn, hvor de kan trives både fagligt og socialt.
Derudover er jeg klasselærer og underviser i dansk og idræt, en god kombination mellem hovede og krop.
Privat bor jeg i midtbyen sammen med Sally og Viggo. Jeg bruger meget tid på strikkepindene, bøger, skoven, lave mad og det kolde gys i bugten.
Om sommeren er det kolonihaven og det skønne sommerliv, der nydes.