Matematik del- og slutmål

Vi lever op til Fælles Mål.

Link til Fælles Mål for matematik:

 Fælles Mål.

Matematik i Lille Gul (børnehaveklasse og 1. klasse)

Vi arbejder meget gerne med konkret og praktisk matematik. 

Vi lægger op til bevægelse og brug af alle sanser i forbindelse med matematik. 

Børnene arbejder ofte i grupper. De hjælper hinanden og diskuterer problemer. 

Matematik kan f.eks foregå udendørs hele året rundt.


I Lillegul arbejder vi med:
Kende og anvende cifre og talsystemet; tiere og eneres position.
Kende og anvende addition og subtraktion. Gruppere og sortere ud fra forskellige kriterier.
Genkende og kunne fremstille geometriske figurer og mønstre 2- og 3-dimensionelt.          

Måle, veje og bedømme.                                                                                                  

Få fornemmelse for afstande, vægt, areal og rumfang.                                                      

Kende tid og klokken.                                                                                                        

Brug af lineal, saks og passer.
Hule- og hus byggeri, der skærper børnenes opfattelse af form og figurer.       

Materialekendskab                                                                                                        

Butik og bank med sortering og masser af regnestykker.
Opmåling og optælling i hjemmet og skolen.
Idrætsdage med opmåling af kast, løb og spring.                                                      

Planlægning og konstruktion af forhindringsbaner.
Spil, der indeholder regnestykker; sortering og sandsynlighed.


Udendørs mat med 1.kl
1.klasse igang med Matematik med vand
Cirkler og elipser BH.kl
Cirkler og Elipser i BH-klassen

Matematik i Blå Gruppe (2., 3. og 4. klasse)

 

I Blå Gruppe gør vi meget ud af at arbejde tværfagligt specielt med fagene natur og teknik, billedkunst og idræt i samarbejde med matematikfaget.
Tværfagligt med natur og teknik er eksempelvis, når vi arbejder med kort og målestoksforhold, måling af temperaturer, vægt og vejning.

 Kroppen, højde, vægt, pulsslag.

Tværfagligt med billedkunst er eksempelvis, når vi arbejder med mønstre, symmetriakser, logoer, perspektivtegning, maleri ud fra geometriske former. Tværfagligt med idræt er eksempelvis, når børnene selv måler deres atletikresultater, længde og tid. Gennemsnit, mindsteværdi, størsteværdi. Pointstilling i småspil og kampe.

Vi arbejder ud fra et bogsystem, som vi supplerer med kopimaterialer. Periodevis følger vi systemets kurser, og på andre tidspunkter laver vi forløb med tværgående emner og problemstillinger.

 

Emner i 2. klasse:
Taltræning, ordne tal efter størrelse, fordobling og halvering, opdeling i enere, tiere, hundrede
Addition med 10-overgang og 100-overgang
Subtraktion med 10-overgang
Positionssystemet, veksling i tiere og hundrede, læsning af flercifrede tal Købssituationer, vi laver butikker og køber ind i hinandens forretninger; lægge sammen, trække fra og give tilbage, addition med flere tal
Snakke priser og hverdagsindkøb, fastsætte priser på egne varer
Hovedregning i forbindelse med salg og indkøb
Måle længder, centimeter og meter, afstande i enkelt rutenet, brug af lineal og vægt. Orientere sig på modeller og kort.

Flademål og tern
Omkreds
Lege med figurer (tangram), simple spejlinger, lave mønstre i kvadratnet, fliser, tæpper Kombinatorik med farver
Symmetriakser
Geometriske mønstre, fortsætte mønstre og selv konstruere mønstre
Arbejde med tid, sekunder, minutter og timer

 

Emner i 3. klasse:
Kalender, månedsnavne og årstider, klokkeslæt, uger og døgn, timer og minutter, sekunder
Arealer og omkreds
Addition og subtraktion
Afrunding til nærmeste tier og hundrede
Overslagsregning
Multiplikation, den lille tabel, hovedregning
Multiplikation med tiere, hundreder og tusinder
Halvering og fordobling
Division
Priser, indkøb, salg, regnskab, indtægter, udgifter og overskud, lægge sammen, trække fra og give tilbage, rabat
Måling og omsætning mellem forskellige enheder,

Målestok, 1:10, 1:100, 1:1000, udregning af afstande på kort
Spejling, symmetriakser, forvrængninger, fortsætte med selv at lave figurer, logo med trekanter, firkanter og cirkel – farvelægning af mønster
Rummål og omsætning mellem forskellige enheder.

Vægt, gram og kilo
Aflæsning af tabeller og diagrammer, arbejde med forskellige diagramtyper Koordinatsystemet, afsætte koordinater, aflæse koordinater
Brug af lommeregner

 

Emner i 4. klasse
De fire regnearter: addition, subtraktion, multiplikation og division går igen på forskellige måder og i forskellige emner, løbende hele året.
Tabeller: den lille tabel – Vi arbejder med tabellerne i skolen, men det er vigtigt at forældrene træner med børnene derhjemme.
Etcifrede tal gange tocifrede, gange på forskellige måder
Gange med 10,100,1000
Større end, lig med og mindre end
Dele/division, dele 1-,2- og 3-cifrede tal med etcifrede
Enkle former for statistik, indsamle og ordne data, arbejde med diagrammer, gennemsnit, størsteværdi, mindsteværdi, typetal
Geometri: Vinkelbegrebet, vinkelmåling, afsætning af vinkler
Cirkel, centrum, radius
Symmetribegrebet, symmetriakse
Arbejdstegninger, forfra, fra siden og fra oven, målestoksforhold, rumfang, verdenshjørner
Decimaltal: ved addition og subtraktion. Brug af lommeregner, overslagsregning Fladebegrebet, måle arealer, kvadrater, rektangler, trekanter
Brøker: Arbejder med brøker, brøknavn, brøkbillede., tegne figurer ud fra givne brøkdele Sandsynlighedsregning, chancebegrebet, tilfældighed
Lommeregner, blive fortrolig med enkle typer af lommeregnere, plus, minus, gange og dividere – overslagsregning
Koordinatsystemet, afsætning og aflæsning af koordinater.

Ligninger
Vi arbejder med orden og overskuelighed og kommunikationsværdi.                              

Matematik – portalen Matematikfessor bruges både i undervisningen og som lektiemulighed.

2.klasse Matematik med kort
2.klasse matematik med kort.

Emner i 5. klasse:

De fire regningsarter, flytte et synligt eller usynligt komma som gange-/ dividere- genvej, positionssystemet, %, koordinatsystem, linjer, cirkler, rumlige figurer, areal, rumfang, enheder, introduktion af negative tal ud fra koordinatsystemet og termometeret.

Undersøgelser i klassen om klassens fritid og grafiske fremstillinger heraf, regneark på computer i forbindelse med grafiske fremstillinger af f. eks. egne undersøgelser, klippe og klistre i forbindelse med geometri, spille spil, vedligeholde tabellerne, der som udgangspunkt skal læres i Blå gruppe. Open source programmet Geogebra bruges til geometriske opgaver. 

Matematik – portalen matematikfessor.dk bruges både i undervisningen og som lektiemulighed.

 

Emner i 6. klasse:
Lære og bruge matematiske termer som f. eks. produkt og sum, flittig brug af lommeregner, , brøker, ligninger, koordinatsystem, linjer, geometri. Linjens ligning i generel form, fokus på orden og kommunikationsværdi, starte med problemregningssæt som lektier. Open source programmet Geogebra bruges til geometriske opgaver. Regneark introduceres fra Google Sheets. 

Matematik – portalen matematikfessor.dk bruges både i undervisningen og som lektiemulighed.

 

Emner i 7. klasse:
Potenser, statistik og statistiske begreber, reduktion, regning med bogstaver, problemregningssæt, kombinatorik udbygges, ligninger, perspektivtegning med flere forsvindingspunkter, færdighedssæt, hvor de forskellige regneformer repeteres. Open source programmet Geogebra bruges til geometriske opgaver. Regneark introduceres fra Google Sheets. Regneark bruges også til diagramtegning.                 

Matematik – portalen matematikfessor.dk bruges både i undervisningen og som lektiemulighed.

Matematik i Store Gul (8. og 9. klasse)

 

Emner i 8. klasse:
Konstruktioner, regning med hverdagstal fundet i reklamer, aviser regninger m.m., kritisk stillingtagen til mediernes brug af tal, kombinatorik, perspektivtegning og isometrisk tegning, øget sværhedsgrad i reduktioner, ligninger, brøker og statistik.

 Trigonometri ( Sinus cosinus mm ) indføres. 

Sammensat rente, vækst og annuitets formler indføres. 

Træning i at flytte tegninger og eller beregninger ind og ud igennem en række forskellige matematiske programmer 

for til sidst at lande i det samlende skriveprogram. 

Open source programmet Geogebra bruges til geometriske opgaver. Regnearket  Google Sheets til diagrammer mm 

Vi arbejder med computer algebra systems CAS. Der f.eks kan løse ligninger og regne med bogstaver.                                                                                          

Matematik – portalen matematikfessor.dk bruges både i undervisningen og som lektiemulighed.

 

 

Emner i 9 klasse:
Træning og udbygning af tidligere lærte områder og begreber, løbende individuelle opgaver, der fremlægges for klassen, 

træning i mundtlig og skriftlig kommunikation om matematik med henblik på eksamen.

Karakterer indføres i 9. klasse som en del af responsen på hjemmeopgaver.

Open source programmet Geogebra bruges til geometriske opgaver. Regnearket  Google Sheets til diagrammer mm. 

 

Vi arbejder med computer algebra systems CAS. Der f.eks kan løse ligninger og regne med bogstaver.                                                                                          

Matematik – portalen matematikfessor.dk bruges både i undervisningen og som lektiemulighed.

Øveprøver i fht afgangsprøven afvikles nøjagtigt som sidste års rigtige afgangsprøve.