Mikkel Falk SFO-leder
Jeg brænder for lilleskole pædagogikken og har arbejdet på Århus Friskole siden 2018 som SFO-leder. Min interesse i jobbet er det gode børneliv og trivsel. Det er vigtigt for mig at støtte børnene, så der er en god balance mellem skole og fritid, – at der er sammenhæng mellem skolen og SFO’en, så de samlede værdier lever begge steder.
Jeg er selv tidligere elev, 1986-1996, på Århus Friskole og er glad og stolt over min skolegang her. Det at optræde for hinanden, glæde, fællesskab og indflydelse på egen skolegang er de gode erfaringer fra mit liv på Århus Friskole. De erfaringer vil jeg gerne være med til at bevare og give videre, da jeg synes, det har gjort mit liv rigt og spændende.
Jeg er uddannet pædagog fra Peter Sabroe, 2006 og har læst en cand. pæd. psyk, 2013, på DPU i Aarhus og København. Jeg har tidligere arbejdet som klassepædagog og specialpædagog på området skole-fritid flere forskellige steder i Aarhus samt i København. Jeg har arbejdet som musiklærer i Kucheza og på Friskolen og har stor glæde af have musikken i mit liv. Jeg har tidligere undervist på VIA UC. og har arbejdet flere steder i psykiatrien Århus.
Jeg elsker selv, at være i naturen og bade året rundt, jeg spiller fodbold i en forening og er glad for fællesskabet der. Jeg tror på man skal tag ansvar for sit fritidsliv og gøre de ting man kan lide så meget som muligt.
Jeg er gift og har en datter, som er adopteret fra Sydafrika.