God morgen, klokken er præcis 07:15 og der åbnes op for Morgen SFO’en i Lille Gul. Her er der en voksen til stede, som er klar parat til at tage glædeligt imod de første børn i en stille og rolig ramme. Af med overtøjet i garderoben eller på knagen og så videre ind i din klasse der altid er tilgængelig om end du går i Lille Gul eller Blå. Skoletasken finder sin plads lige ved siden af der, hvor du sidder og dagen er startet. Hov, du er lige ved at glemme at vise at du er ankommet ovre på tavlen – og skriv gerne hvornår, og evt. af hvem, du bliver hentet senere.
Morgen SFO byder på et dejligt Lille Gul Fritter-rum med mulighed for at sidde og sludre, tegne, farve, grine, græde, klippe, klistre, spille spil, lege med dukker, biler, klodser, plusplus, læse m.m. Stemningen er hyggelig og hvor nogle er ved at vågne, har andre været i gang tidligt. Sommetider er det svært at sige farvel og derfor har vi et stort Vinkevindue i Lille Gul Fællesrum, som en god hjælpende hånd til at få sendt mor, far eller den der afleverer, trygt og godt afsted. Lille Gul Fællesrum byder yderligere på et klaver og med spots, hvor stille og rolige aktiviteter kan medbringes. Børnene i Blå er altid velkomne i Lille Gul. Det er altid dejligt med god morgen og gensyn eller hvis vi kan hjælpe med noget.
Omkring klokken 08.15 retter vi så småt fokus på oprydningen inde, som ude, samt at få sagt ordentligt farvel til de sidste forældre og gøre klar til skolestart på bedste vis.
Rigtig god dag..