Ole Juel. Født 1960. Ansat på Århus Friskole i 1993. Før det lærer på Børnenes Friskole, Snoghøj Nordisk Folkehøjskole og cykelvikar på folkeskoler i Aarhus kommune.

 

Klasselærer på friskolen over de første 20 år i  storegul, lillegul og rød gruppe i 2 eller 3 år ad gangen for årgangene 1985, 1987, 1990, 2000, 2002, 1999, 2002, 2005 og 2008.

 

Jeg underviser i Fysik Kemi, Naturfag, Matematik og Blæs for tiden. Jeg er og har været involveret i  skolens hjemmesider, netværk, kommunikationssystemer og anden IT igennem alle årene. I undervisnings sammenhæng har jeg haft mit  fokus på at gøre digitale muligheder til børnenes egne værktøjer i deres kreative processer f.eks med Film, Musikvideoer, Webdesigns, Layout og Præsentationer.

 

Jeg er så heldig, at jeg har været på 8. klassesture til Spanien i 1994, Tanzania i 1996, Cuba i 1999, Ghana i 2003 og Sydafrika i 2013 til kulturudvekslinger – mange med heftig musik og dans. Hertil kommer kortere ture med 9. klasser til Portugal, Luxemborg og Tyskland. Inklusive lilleskolefestivaller har jeg været på godt 100 lejrskoler af varierende længde.

 

 

Det jeg er gladest for på skolen er den fylde musikken, rytmikken og dansen, den internationale kulturudveksling og engagementet i globale forhold har. Det er også godt at vide, at der er mulig opbakning til skøre, sjove, rimelige, givende, kloge og fantastiske projekter fra det kæmpe bagland af dejlige mennesker, der er omkring Århus Friskole.

 

 Jeg har et kærligt øje til muligheder for busser, bygninger og udeområder her. Jeg er med i BOVU ( Bygge- og vedligholdelse udvalget). 

Sammenhæng mellem hånd og ånd er jeg optaget af, at se børn og unge finde fordybelsen gør mig glad.

 

Jeg søger i undervisningen at bidrage til et varmt og friskt samvær med en uformel tone.

Jeg har været forælder på skolen fra 1989 til 1999 og igen fra 2010 til (ret sikkert) 2022.

Jeg underviser en del gamle elevers  børn nu.

Det er en dejlig situation.

Det er det også med alle de andre børn.