SFOens Historie af Anne Codero

I 1986 havde de små fri fra skole hver dag kl. 12. Dette kunne godt være et problem for mange forældre, selvom det dengang ikke var så almindeligt at være længe på arbejde, for forældrene på Århus Friskole.

Der var en dame ansat af forældrene, fra 12 til 14 hver dag. Hun sørgede for at få de små sendt med bussen på begge disse tidspunkter.

Der var skolens bus, Dynamitten, eller Århus sporveje, der kom med børn om morgenen og igen hentede både kl. 12 og kl.14.

Det var service!

Dog opstod der i 1986 et større behov for pasning om eftermiddagen. Forældrene gik sammen om at forsøge at finde en person, der ville være på skolen til 16.30 hver dag. Skolen ville ikke, som sådan, have noget med det at gøre, men ville godt lægge lokaler til.

Manja, der var lærer i lille gul, spurgte så mig, om jeg havde lyst til at prøve det. Jeg havde været en del vikar, både i lille gul og blå, og jeg slog til, alt sammen på forsøgsbasis.

Der var en far der påtog sig opgaven, at kradse pengene ind hver måned hos de andre forældre. Der var det første år 19 tilmeldte børn fra lille gul.

Men for at kunne dække min løn, måtte det også slås op som interessegrupper. Det var et fritidstilbud, som Århus kommune havde til børn. Men det var lidt svært at håndtere, da vi så, på papiret, skulle være åbne for alle børn i området, og hvis der kom kontrol, skulle være alle de 19 børn der var tilmeldte.

Men det gik jo nok….

Vi startede august 1986, Vivi og mig. Vi kendte ikke hinanden, Vivi var ansat i et halvt år på skolen, som Ung i arbejde. Vi havde ikke planlagt noget langsigtet med ungerne, ja, vi havde overhovedet ikke snakket sammen, før den første dag, da vi startede med en helt ny b.h. klasse.

Men det gik rigtig godt, vi gik godt i spænd, og vi fik etableret en mængde gode aktiviteter for børnene, både i salen og fællesrum.

Desværre kom der kontrol fra kommunen en dag ved 16 tiden, og det var ikke så godt, da der kun var 4-5 børn tilbage.

Men jeg fik vist snakket mig ud af det, for vi fik lov til at fortsætte.

Det var også lidt af et problem med at få udbetalt min løn, for mange glemte at sætte penge ind på Nannas fars konto, og så måtte jeg vente med betalingen.

Men det var en stor succes, og vi fortsatte året efter, dog ikke med Vivi, men en anden ung i arbejde.

Sådan fortsatte det en del år, indtil der kom styr på det. 

Først meget senere begyndte BUPL at ville have alt den uorganiserede arbejdskraft på friskolernes SFOer, til at organisere sig, og det endte med at de lavede en overenskomst med friskolerne, så vi begyndte at få ordnede forhold.

Jeg kæmpede i rigtig mange år, for at vi kunne få vores eget rum. Vi brugte klasseværelserne, og det var meget svært at kunne lave noget kreativt, som kunne få lov til at stå til næste dag.

Det krævede mange, lange og vedholdende argumenter fra min side, før det omsider lykkedes, en 10-12 år efter starten.

Da Hanne, den daværende skoleleder, foreslog at jeg skulle blive leder af Fritteren, sagde jeg ja, selvom jeg ikke havde ambitioner i den retning. Men jeg kunne godt se at det ville være fint for mig og for skolen som helhed, at der kom et større samarbejde med resten af skolen.

Skrevet af Anne Cordero…med tak for et langt, spændende og godt arbejdsliv på Århus Friskole